VIDEO: Sådan laver du verdens bedste Kinder Bueno-cheesecake

Her får du opskriften på den lækreste Kinder cheesecake

author
Emilia Jacobsen

Kinder laver bare det bedste chokolade. Er du ikke enig? Der er så meget forskelligt at vælge imellem, at vi altså ikke kan vælge vores favorit. Men Kinder Bueno er i hvert fald en af dem, og derfor har vi lavet denne ultralækre Kinder-cheesecake med Bueno som hovedingrediens. Yes, de er nemlig både at finde i bund, ostemasse OG ovenpå. Muuuuuuums!

Kan du slet ikke få nok af Kinder? Så prøv også vores herrelækre Kinder Maxi cookies!

Tjek videoen nedenfor for at se, hvordan du laver den lækre cheesecake!

https://www.facebook.com/dit.shero.sund.ekstrabladet/videos/2276333459273215/

Det skal du bruge

Opskriften passer til en springform på 18 centimeter

9-10 pakker Kinder Bueno
5-6 Digestivekiks
100 gram smeltet smør
3 deciliter piskefløde
1 deciliter sukker
400 gram Philadelphia

Sådan laver du din Kinder-cheesecake

Det første, du skal gøre, er at knuse Digestivekiks og tre pakker Kinder Bueno. Det kan let gøres ved at putte det hele i en frysepose og banke på den med en grydeske eller kagerulle for eksempel. Heri tilsætter du smeltet smør og rører godt rundt. Snup en springform, kom bagepapir i bunden, og mas din kikse-/chokoladeblanding på plads. Sæt din bund på køl, imens du forbereder ostemassen.

Hæld din piskefløde i en skål, og tilsæt sukker. Pisk stiv med en elpisker. Tilsæt så Philadelphia, og pisk videre i et minuts tid. Knus to-tre pakker Kinder Bueno, og tilsæt dem. Vend dem forsigtigt i din ostemasse. Fordel massen ovenpå din bund, og sæt din Kinder-cheesecake på køl i et døgns tid.

Nu er der bare tilbage at pynte kagen, og det gør du selvfølgelig med en masse stykker af Kinder Bueno. Snup resten af dine Bueno, knæk den i stykker – og læg dem så ovenpå kagen. Er du klar til at spise løs?

Er du helt vild med kage, ligesom vi er? Så prøv også: 10 nemme og superlækre kager, du bør prøve at lave