Vingummi-shots med Bacardi Breezer

Skal du prøve de her lækre vingummi-shots?

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Jeg kan huske, da Bacardi Breezer pludselig stod på køl nede i kiosken. Det var dengang, hvor vingummi-shots var alkoholfri, lipgloss SKULLE have glimmer i og Nellys “Hot In Herre” blev spillet på ALLE radiostationer. Nu er jeg blevet voksen og er måske mere til vin, som jo også faktisk har flere fordele OG gør dig bedre i sengen.

Men nogle gange skal vi altså huske at hylde gamle dage. Derfor kan du arrangere en temaaften med dine veninder, hvor I hører al den gode (og mindre gode) musik fra 00’erne, fyrer op for lipglossen og laver de her lækre vingummi-shots med Bacardi Breezer. Jeg garanterer, at I vil blive meganostalgiske.

Hvis du er mere til de flydende shots, kan du måske prøve vores Skittles-shots. Eller hvad med hjemmelavede Små Sure? Hvis det skal være HELT sjovt og nostalgisk, kan du prøve kræfter med poppop-shots. Og hvis det skal være mere sødt, kan du prøve vores Kinder Maxi-shots eller Oreo-shots.

Når I har nydt jeres nostalgiske shots, kan I spænde Buffalostøvlerne godt fast, skrue helt op for Britney og danse natten lang. Skål!

Det skal du bruge

Antal: 10 shots

Tre Bacardi Breezers – gerne i forskellige farver. Vi brugte rød, gul og grøn

En pose vingummibamser

Sådan gør du

Fordel vingummierne i tre glas

Hæld de forskellige farver Breezer i hvert glas. Sørg for, at det dækker vingummierne

Sæt på køl i 24 timer

Fjern overskydende Breezer med en si

Placer dine forskelligfarvede vingummi-shots med Bacardi Breezer i shotglas

Så er I klar til fest! Skååååål!

Psssst – husk lige dette

I har en flot aften i vente. Derfor kan du med fordel liiige kigge de her tips igennem til, hvordan du forebygger tømmermænd. For det er altså bare sååå nederen at vågne op til et dundrende hoved – og måske endda en portion moralske tømmermænd. Nej tak. Du kan selvfølgelig også altid få veninderne samlet igen og tage på Maccen – hvor man faktisk KAN få et måltid uden alt for mange kalorier i.

Læs også: 6 situationer, du kender, når du har tømmermænd