14 kvinder fortæller om de bedste spørgsmål, de har fået af deres date

author
Mathilde Brandborg

Dating er ikke altid det letteste i hele verden. Du skal åbne din personlighed over for en fremmed, og det kan være svært at gøre det rigtigt. Det gælder både kvinder og mænd. De spørgsmål og den nysgerrighed, man viser, har meget at sige for den, man er på date med. Det kan hurtigt blive en anelse kedeligt og klichéagtigt, men 14 kvinder fortæller her om de bedste spørgsmål, de er blevet stillet på deres dates.

Løvens Hule

“Jeg var engang på en date, hvor fyren spurgte mig, hvilken idé jeg helst ville tage med i Løvens Hule. Det er et godt spørgsmål. Det giver et rigtig godt indblik i, hvordan en persons hjerne tænker. Det åbner en samtale på en rigtig god måde.”

Livsambitioner

“Min kæreste spurgte ind til mine ambitioner. Det startede en god samtale imellem os. Vi snakkede længe om vores begges ambitioner med livet. Det gjorde, at vi ret hurtigt fandt ud af, om vi ville de samme ting. Perfekt spørgsmål på første date.”

Tinder pickup lines

“Det bedste spørgsmål – og det, jeg husker allerbedst, var da min kæreste på en af vores tidlige dates spurgte, hvilke mærkelige Tinder pickup lines fyre oftest brugte på mig. Vi begyndte derefter begge to at dele ud af dem, vi havde hørt. Det hjalp os med at bryde isen, og det gik op for mig, hvor sjov han er.”

Den rigtige retning

“Han spurgte mig, hvor jeg så mig selv om henholdsvis fem og ti år. Han ville være sikker på, at han kunne bidrage til, at jeg kunne nå mine mål – og ikke være en hindring.”

Rejser

“Det bedste spørgsmål at blive stillet på en date er, hvilken destination jeg bedst kan lide at rejse til. Det åbner op for mange gode snakke om kultur og mad.”

Navnebetydning

“Det lyder måske fjollet, men jeg ville elske, hvis en date spurgte ind til mit navn. Jeg synes, det er interessant at snakke om navne. Det siger meget om mennesker og deres familier. Det siger også meget om, om fyren er interesseret og nysgerrig.”

Ananas på pizza

“Personligt spørger jeg altid folk, om de kan lide ananas på pizza. Mine roomies stjal det og fortalte det til deres venner. Engang var jeg på date med en mand, der blev irriteret over det spørgsmål. Han sagde, jeg skulle lade være med at stjæle spørgsmål fra Reddit.”‘

Den sidste koncert

“Jeg var vild med det, da en fyr spurgte ind til, hvilken koncert jeg sidst var til. Det er meget bedre end at spørge om, hvilket musik man lytter til. Koncertspørgsmålet er meget mere specifikt og åbner op for en god samtale.”

Bogorm

“Jeg ville elske, hvis en fyr spurgte mig, hvad min yndlingsbog var. Det er lidt nørdet, men det viser også, om han er litterær. En fyr der læser bøger, uanset genre, viser, at han er vidensbegærlig og holder af at udvide sit perspektiv. DET er sexet.”

Dårlige jobs

“Helt klart: ‘Hvad er dit værste job?’ Det er et godt spørgsmål, for så taler du faktisk ikke om dit nuværende job.”

Endnu et musikerhjerte

“‘Hvad var det sidste musik, du købte?’ Mange gange bliver man spurgt ind til, hvilket musik man lytter til, og det kan være et svært spørgsmål at svare på.”

Det mærkeligste

“Det bedste spørgsmål var: ‘Hvad er det mærkeligste, der er sket for dig for nylig?’ Det er jo ikke noget vildt spørgsmål, men det gjorde alligevel, at jeg måtte tænke lidt.”

Svømme i hvad?

“En date spurgte mig: ‘Hvis du kunne hoppe ned i en pool fyldt med noget, du selv kunne vælge, hvad skulle det så være?’ Nå en fyr spørger om sådan et random spørgsmål, får han helt sikkert point i min bog.”

Åben bog

“Jeg er blevet spurgt: ‘Hvis du var en bog, hvordan ville din synopsis så lyde?’ Det var jo egentlig bare en mere kreativ måde at spørge ind til mit liv på.”

Vil du også gerne være sikker på, du stiller de rette og bedste spørgsmål på jeres date? Så tjek lige det her ud.

Kilde: menshealth