2 ting, du og din kæreste SKAL have tilfælles for at være lykkelige

Foto/ Shutterstock

author
Rebeca Pons

Der findes mange opskrifter på, hvad man skal gøre for at få et lykkeligt parforhold … Men ifølge en parterapeut, er det eneste, der er vigtigt i et parforhold, at I har TO ting tilfælles. Men hvilke? Det har han forklaret til Revelist.

Læs også: Par, der laver mad sammen, er lykkeligst

Er din kæreste besat af fodbold, og elsker han at træne? Men det gør du bestemt ikke? Har I heller ikke samme musik- og filmsmag? Er din livret sushi, mens han bare gerne vil sluge en burger med fedtede pommes til? Så bare rolig, det er slet ikke dét, der er vigtigt i jeres parforhold, for at I kan være lykkelige.

Andre ting er i virkeligheden vigtigt i jeres parforhold

Parterapeuten Don Cole forklarer, at det i virkeligheden kun er nødvendigt, at par har to ting tilfælles, hvis de skal få deres parforhold til at fungere:

De skal have de samme værdier i parforholdet, og så skal begge vise interesse i partnerens interesser.

Læs også: Ting, du tror, fyre synes er attraktive, men som faktisk ikke passer

1. De samme værdier

Det betyder ikke, at du skal glemme de værdier, du havde som single og pludselig bare skal synes præcis det samme som ham. Men det betyder, at I meget gerne skal få skabt nogle fælles værdier med tiden. I skal selvfølgelig ikke sætte jer ned og lave en liste over de ting, der skal være vigtige for jer. Det ville være skørt …

Men hvis I er rigtige for hinanden, skal det meget gerne ske helt naturligt, at I med tiden (ubevidst) skaber et værdisæt, der definerer jer som par, og hvad der er vigtigt for JER.

Læs også: 7 piger indrømmer: De skøreste ting, vi har gjort i jalousi

2. Vis interesse i hinandens interesser

Det er åbenbart lidt af en misforståelse, at det er vigtigt, at vi har de samme interesser. Det, der er afgørende, er derimod, at vi husker at vise interesse i hinandens interesser.

Så du behøver altså ikke også elske fodbold (pyh!), men det vil være godt for jeres forhold, hvis du prøver at tage med ind og se en fodboldkamp i ny og næ, nu hvor det er så vigtigt for ham.

Det er selvfølgelig dejligt, hvis I begge interesserer jer for musicals, men som du kan læse, så er det ikke en nødvendighed for at have et godt parforhold.

Faktisk behøver I ikke have én eneste fælles interesse. Det vil selvfølgelig gøre det hele lidt nemmere, hvis I havde. Men det er ikke det, der afgør, om I er lykkelige sammen.

Læs også: Det SJOVESTE Tinder-drukspil, du skal spille sammen med dine veninder