Hvordan undgår jeg at have problemer på ferien, når jeg er sammen med min kæreste?

Kærlighed

3 almindelige problemer, mange par oplever på ferien

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den juli 9, 2018

Selvom du elsker din kæreste, så kan I altså nemt opleve problemer på ferien. Det er ikke, fordi I nødvendigvis har udfordringer, I ikke kan løse eller aldrig har mødt før. Men disse tre problemer opstår virkelig ofte – og så er det faktisk nogle af de mest almindelige af slagsen, som par oplever, når de skal holde ferie sammen.

I er uenige om, hvor meget familie og venner skal fylde

Et af de mest almindelige problemer på ferien er, at I er uenige om, hvor meget tid I skal bruge sammen med venner og familie. Og særligt, hvis jeres familier for eksempel bor langt væk. For hvor lang tid skal I så bruge hos først det ene sæt forældre – og senere det andet sæt forældre? Og hvilke venner skal prioriteres?

Her kan det være smart med grundig planlægning. Skriv ned, så I er sikre på, at jeres tid bliver nogenlunde lige fordelt mellem jeres familier og venner. Sørg for at lægge en plan, I begge synes er fair. På den måde kan I sikre jer, at I begge får jeres ønsker opfyldt.

LÆS OGSÅ: 10 akavede situationer, I oplever på jeres første kæresteferie

Din kæreste og familie kan ikke enes

Det kan godt være lidt af en udfordring for jer begge to faktisk, hvis din kæreste og dine forældre ikke har det supergodt sammen. I dagligdagen er det måske ikke et problem, fordi I ikke ses så ofte. Men hvis I pludselig skal tilbringe tusindvis af timer sammen, kan det godt blive problematisk.

Sørg for at have nogle samtaleemner i ærmet, som I med garanti undgår dårlig stemning. Det lyder måske banalt, men det kan faktisk være en stor hjælp. Ellers kan I nemt komme til at diskutere for eksempel politik eller andre emner, der ofte skaber irritation og ødelægger stemningen.

LÆS OGSÅ: Ifølge dit stjernetegn burde dette være din næste feriedestination

I har forskellige forventninger

Det kan godt skabe problemer på ferien, hvis jeres forventninger er vidt forskellige. Faktisk kan problemerne opstå allerede inden ferien, fordi jeres forestillinger om den kommende ferie på ingen måde minder om hinanden. En typisk og meget almindelig udfordring handler om penge. For det kan være dyrt at rejse – og det er ikke sikkert, at du og din kæreste er enige om, hvor mange penge I skal bruge. Derfor kan det være en virkelig god idé at forventningsafstemme i rigtig god tid inden ferien. Og måske endda så småt begynde at planlægge flere måneder i forvejen. På den måde får I sporet jer tættere ind på hinandens forestillinger og ønsker for ferien.
Går I efter at holde ferie herhjemme – og helst så billigt som muligt? Så tjek disse budgetvenlige ting, du kan lave i din sommerfere.

Husk! Det kan godt være, at problemerne ikke virker så vanskelige. Men hvis ikke I forbereder jer på dem, kan ferien nemt gå hen at blive superstressende. Og det er jo ikke helt meningen, når man holder fri og gerne vil hygge sig.

LÆS OGSÅ: Derfor er der stor chance for, at du finder en kæreste i sommerferien

Kilde: Health