3 forestillinger om dit parforhold, der faktisk ødelægger det

Tanken om den eneste ene kan ødelægge jeres forhold.

author
Anja Bruneskjold

Har du en forestilling om, at den eneste ene faktisk findes? Det kan naturlivis også godt være … MEN! Pas på! Særligt tre forestillinger om dit parforhold kan nemlig ødelægge det.

Læs også: 15 forslag til sjove kælenavne til kæresten

1 Du vil redde ham

Du forelsker dig. Måske er han lidt af en badboy. Eller måske har han haft det svært. Du er liiige det, han har brug for. Sådan tænker du i hvert fald.
Måske giver du dig 110 procent i jeres forhold, men han giver sig kun 50 procent. Det går jo ikke. Heller ikke selvom du tænker, at han bare skal have lidt ekstra tid.
Selvfølgelig skal man støtte hinanden, når man er kærester. Men du kan altså ikke redde ham, selvom du måske tror det. Så ja, det ender med, at ham du tænkte, var den eneste ene, slet ikke er det.

Læs også: Denne ene tanke gør dit parforhold til det BEDSTE i verden

2 Den eneste ene

Pas nu på med at lade dig forblænde af tanken om den eneste ene. Eller … Du skal i hvert fald bare have in mente, at et liv med den eneste ene OGSÅ er hårdt arbejde. Og der er altså problemer og udfordringer i ALLE parforhold. Hvis du tænker det modsatte, vil du højst sandsynligt blive slemt skuffet. Og i sidste ende vil det måske resultere i, at det ødelægger jeres forhold.

3 Prinsen på den hvide hest

Hvis du render rundt og venter på prinsen på den hvide hest, så kan du altså godt komme til at vente rigtig længe. Og hvad så når han dukker op? Så forestiller du dig sikkert, at jeres parforhold bliver spækket med eventyroplevelser. Pas på med at forvente den slags. Du kan jo næsten kun blive skuffet … Også selvom han egentlig sagtens kunne være din eneste ene. Jeres forhold vil altså højst sandsynligt gå i stykker, fordi han ikke kan leve op til dine vilde forestillinger.

Læs også: Dette burde du altid fortælle din kæreste