3 forfærdelige ting, du ALTID oplever, når du bliver ghostet

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Du dater den sødeste fyr. Alt går godt. Men pludselig hører du ikke fra ham længere, og han svarer ikke på dine beskeder eller opkald. “Hvad har jeg gjort galt?” “Hvorfor ghoster han mig?”… Du gennemtænker ALT og har det forfærdeligt. Men denne følelse skyldes ikke kun, at ghosting er totalt ledt – men også at din hjerne faktisk påvirkes på tre måder af denne pludselige forandring fra hans side.
Selvfølgelig er det ikke alle, som oplever disse tre ting. Men hvis du er blevet lidt vild med en fyr og begyndt at se ham som en potentiel kæreste, så er det langt fra usandsynligt, at du gennemgår de her tre ting – hvis du altså bliver ghostet. Det fortæller en række eksperter til Bustle.

Læs også: 15 ting, du og din veninde ALTID snakker om, når dit crush er lang tid om at svare

1 Stress

En af forklaringerne på at ghosting er så væmmeligt, og at det føles umuligt at stoppe med at overtænke, hvad der gik galt, skyldes faktisk en reaktion i din hjerne. Når fyren forsvinder uden et ord, sker der en stressrespons i hjernen, som forårsager en reducering af blodstrømningen til pandelapperne – også kaldet præfrontal cortex. Det har rimelig stor betydning for dig, fordi netop dette område af hjernen styrer dine rationelle tanker og din evne til at tage beslutninger. Derfor får du svært ved at tænke klart og springer til de værst tænkelige scenarier for, hvorfor han ghoster dig.

2 Frygt og angst

Når du oplever uklarhed, vil din krop opfatte det som en trussel – og at der er fare på færde. Derfor kan ghosting faktisk skabe følelser, der minder om frygt og angst. Din hjerne har rigtig svært ved at acceptere at blive ignoreret og forladt. Det skyldes, at mennesker genetisk er indstillet til kun at kunne overleve sammen med andre. Og derfor aktiverer ghosting simpelthen en basal menneskeligfrygt for at blive forladt

3 Går ud over dit selvværd

En helt normal reaktion på en afvisning er, at man forsøger at finde forklaringer på, hvorfor det skete. Derfor er ghosting SÅ forfærdeligt! For du får ingen mulighed for at få forklaret, HVORFOR han ghoster dig. For at forstå det vender du det derfor ofte mod dig selv. Og det kan altså være rigtigt farligt for dit selvværd, hvis du tager det personligt og tænker, at det handler om dig.

DET skal du gøre

Ghosting er bare ikke rart. Og selvom vi nu har forklaringen på, hvorfor det gør så ondt, så hjælper det næppe på tankerne og følelserne, som ghosting bringer med sig. Derfor er det vigtigt at huske dig selv på, at det ikke behøver at have noget med DIG at gøre – eller noget du har gjort. Der kan være titusind andre grunde, så lad være med at bebrejde dig selv for noget, som du slet ikke har bevis for. Hvis du stadig har svært ved at finde ud af, hvad du skal gøre, når du bliver ghostet, så læs med her.

Læs også: Det betyder ‘Love Bombing’ – og derfor føles det skrækkeligt