3 grunde til, at det er GODT, hvis din kæreste tjekker andre ud

Foto/ Shutterstock

author
Anja Bruneskjold

Av … Hvorfor er det, at det nogle gange gør SÅ ondt, når kæresten render rundt og tjekker andre ud? Psykolog Jennifer Guttman fortæller til Prevention, at det faktisk kan være en god ting.

Selvom det måske ikke altid er suuupersjovt, at kæresten kigger efter andre, så er der oftest ikke noget at være bekymret for. Det er ikke, fordi du bare skal finde dig i det, selvom det ikke betyder noget fra kærestens side. Men måske vil disse tre ting hjælpe dig med at se situationen på en anden måde. Det KAN jo være, at du pludselig ser det som en positiv ting, at han eller hun tjekker andre ud.

Læs også: Den ULTIMATIVE bucket list for dig og din kæreste

Andre mennesker ER attraktive

Selvom din kæreste tjekker andre ud, er det altså på ingen måde sikkert, at han eller hun for eksempel ønsker at være utro. Andre mennesker er attraktive. Men det er DU jo også. Desuden render du jo nok også selv rundt og føler dig tiltrukket af andre – selvom din kæreste er the one.

Græsset er ikke grønnere på den anden side

HVIS din kæreste tjekker andre ud, opdager han eller hun nok hurtigt, at det forhold I to har sammen, er det bedste i verden. Selvom andre mennesker har gode egenskaber og er supersøde, så er det jo INGENTING sammenlignet med dig.

Kollegaen er bare en kollega

Måske har din kæreste en kollega, der VIRKELIG får din usikkerhed til at vokse. Men det ER bare en kollega. Selvom du selv arbejder eller studerer sammen med alle mulige mennesker, du virkelig har det godt med (og måske er tiltrukket af!), så betyder det jo heller ikke, at du har planer om at skrotte din kæreste.

Så hvad skal man gøre, hvis kæresten tjekker andre ud?

Det kan være svært at bide det i sig, hvis man VIRKELIG ikke bryder sig om det. Og du skal naturligvis tale med din kæreste om det, hvis det er noget, der går dig på. Men det KAN faktisk også være en god idé at prøve at vende situationen om. Tjekker du ikke også andre ud? Jo. Og betyder det noget? Nej. Du og din kæreste er jo perfekte sammen.

Læs også: Denne opførsel påvirker dit forhold MEGET mere, end du tror