6 fejl, du HELT sikkert laver i din Tinderprofil

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Hvis du er single, så ved du, at dating kan være en bitch. Det er en verden fyldt med åndssvage regler, hvor mange af dem burde droppes. Men først skal du jo have en date! Og det kan føles problematisk nok i sig selv. Først og fremmest er der en række ting, som du bestemt IKKE skal skrive på Tinder. Men selvom du elegant styrer udenom dem, så har du sikkert oplevet perioder med fuldstændig stilstand: Ingen nye matches. Ingen beskeder. NADA! Årsagen ligger måske i din profil.
Tinder selv har afsløret 6 tips og tricks til, hvordan du kan lave en god Tinderprofil, som vil gøre din telefon rødglødende af nye matches. Det skriver Bustle.

Læs også: 10 typiske Tinder-situationer

Drop hurtigbrillen

Ja, du ser lækker ud i dine nye solbriller. Og det er da sikkert også helt fint at have et enkelt solbrillebillede. MEN der er måske noget om det gamle ordsprog: øjnene er sjælens spejl. For ifølge Tinder er det nemlig ud fra dine øjne, at folk vurderer, om du er troværdig. Faktisk så meget, at billeder med solbriller formindsker din chance for et swipe til højre med hele 15 procent.

Show some color

Hele 72 procent af brugerne på Tinder har på deres billeder tøj på i neutrale farver. Her er en oplagt mulighed for at skille dig ud. Så hop i den mest blomstrede, farverige kjole, du har i skabet, tag din veninde under armen, og tag ud og leg photoshoot.

Drop mystikken

Hvis din profil rummer et sløret billede af dig selv, and that’s it, så er der ikke noget at sige til, at folk swiper til venstre. Lad derfor dine billeder vise lidt om, hvem du er. Hav gerne billeder, hvor du laver noget, du kan lide. Og mere end et til to billeder, så du giver et indtryk af, hvem du er som person.

Læs også: 5 tegn på, at du bør slette en Tinder-fyr

Vis dine bisser

SMIIIL!
Hvis du smiler på dine billeder, forøger du dine chancer for et like med hele 14 procent … Så måske du skulle droppe den alvorlige attitude og duckface-læberne.

Din “gode side”?

Det kan godt være, at du ser bedst ud fra højre side. Men måske du vil få flere matches, hvis du tager billedet forfra. Faktisk har Tinder fundet ud af, at folk som har et billede af dem selv forfra, har 20 procent større chance for at få et swipe til højre.

Det vigtige spørgsmål

Har du et spørgsmål i din profiltekst? Ellers er det måske en god idé at lægge hovedet i blød og komme på noget. Det er i hvert fald et af Tinder-eksperternes anbefaling til en god Tinderprofil. Ved at have et spørgsmål i din Tinderprofil giver du dit match god mulighed for at starte en samtale.

Så hvis dit datingliv er lige så spændende som en tirsdag eftermiddag til banko på det lokale alderdomshjem, så mist ikke modet! Mon ikke du kan spice din profil lidt op med de her råd. Og hvis du vil have en endnu højere succesrate for dit Tindereventyr, så er der faktisk ET tidspunkt på dagen, hvor det er bedst at gå på Tinder. Trænger du derimod til lidt opmuntring efter en række dårlige dates, så kan du jo læse om andre folks akavede tinderoplevelser.

Læs også: 9 tips: Sådan tjekker du, om din date går godt