sove med kæresten for første gang

Kærlighed

6 irriterende situationer, du kender, når du og din kæreste deler seng

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den november 9, 2017

Hvis du og din kæreste bor sammen, sover I højst sandsynlig i samme seng. Og det gør I nok også, hvis I ikke bor sammen, men blot besøger hinanden. Du vil helt sikkert kunne nikke genkendende til nedenstående situationer.

LÆS OGSÅ: Det siger måden, I sover på, om jeres forhold

1 Zzz Zzz Zzz

Det er så irriterende, når du kan høre, at han er faldet i søvn. For det betyder jo obviously, at han er faldet i søvn før dig. Damn it. Når det sker, ligger du ofte endnu længere, end hvis du ikke skulle lytte til et sovende menneske. Du kunne jo også vække ham og så skynde dig at falde i søvn inden ham… Eeeeeeeej, det kunne du ikke finde på.

2 Den kolde væg

Hvis jeres seng står eller har stået med den ene langside op ad en væg, så ved du helt sikkert, at væggen er møgkold. Altså, hvis det da er/var din plads. Væggen er som et tredje menneske – bare meget hård og kold. Og ja, det sker, at du bliver mast ind mod den og får forfrysninger.

3 BUM

Nogle mennesker fylder bare meget, når de sover. Det kan desværre gå ud over dig… eller ham. For en af jer har helt sikkert prøvet at falde ud af sengen midt om natten, fordi den anden liiiige fyldte lidt for meget. Men hallo, man er jo ikke helt ved bevidsthed, når man sover. Så nogle gange kan man godt tro, man har sengen for sig selv.

4 Prusten og pusten

Mhmm, det er så lækkert med sådan en dejlig, varm ånde lige ind i hovedet. Det burde være lov at ligge med ryggen til hinanden, så den varme prusten og pusten kan undgås.

5 Klask

Så er vi kommet til klassikeren: At få en arm i hovedet. Klask siger det, og så ligger der ellers en stor arm lige i hovedet på dig. Av. Ikke nok med det er den også rimelig tung og nær umulig at fjerne igen. Nå men så godnat da.

6 Rrr pyyyyyh

Som om du kan falde i søvn, når han snorker så meget. Du prøver desperat alt – holder ham for næsen, skubber til ham, rykker på dig selv, så hele sengen ryster. Intet virker. Jo, ørepropper…

Mere om