Parforhold

Kærlighed

6 spørgsmål du skal stille dig selv, inden du bliver kærester med ham

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den august 9, 2017

Har du mødt en sød fyr? Yay! Hvor dejligt for dig. Nu er det ikke for at være lyseslukker – men der er seks spørgsmål, du burde stille dig selv, inden du bliver kærester med ham.

Vil han gerne være min kæreste?

Det her spørgsmål er måske obvious. Men du har ikke lyst til at spilde din tid på en, der viser sig at være en fuckboy. Er du i tvivl? Så er der otte tegn, du skal kigge efter. Jeg mener selvfølgelig ikke, at du skal blive kærester med ham bare fordi, han gerne vil være kærester med dig. Spørgsmålet er til for, at du sikrer dig, at du ikke bruger tid på et røvhul, der bare leger med dig.

Har han ambitioner? 

Her mener jeg ikke, at du ikke skal blive kærester med ham, hvis han for eksempel ikke har et job. Han kan ikke gøre for, hvis han er arbejdsløs – det kan ske for os alle. Men hvis han bare er ligeglad, og egentlig bare drømmer om at klø røv derhjemme, så skal du spørge dig selv om, du virkelig har lyst til at være sammen med en, der ikke har nogle ambitioner og drømme for sit liv? For der er ikke noget mere drænende og smittende end at være sammen med en, der ikke har ambitioner. Det har du ikke brug for i dit liv. Dog skal det siges, at vi alle kan have perioder, hvor vi føler os helt nede. Her må du prøve at adskille, om det bare er fordi, han er i en periode, hvor han ikke magter noget, eller om det bare generelt er hans personlighed.

Kan jeg være venner med ham?

Det er nemt at blive lidt vild med en, du dyrker hamrende god sex med. Men hvis du ikke kan se dig selv tilbringe en hel søndag sammen med ham, hvor I ikke laver det store, så er det fordi, I ikke burde være andet end bollevenner. Og så burde du droppe tanken om et seriøst forhold med ham.

Kan han lide at gå ud?/ Elsker han at være hjemme?

Du skal vælge det spørgsmål, der passer på dig. Er du typen, der har behov for at gå ud flere gange om ugen? Så vil du ende med at være rigtig træt af det, hvis din kommende kæreste vil være hjemme hver eneste dag. Omvendt vil det også være rigtig besværligt, hvis du bare gerne vil være hjemme og hygge hver dag, og han derimod er typen, der vil visne, hvis han ikke kommer ud hver anden dag. Jeres behov i en hverdag skal helst matche, hvis I skal være sammen.

Kan du stole på ham? 

Det her er et virkelig vigtigt spørgsmål. Stol på din mavefornemmelse. Virker han oprigtig? Eller leger han med dig? Du skal kunne stole hundrede procent på ham, før du kaster dig ud i et forhold med ham. Husk at adskille, hvad du har oplevet med tidligere røvhuller, og hvordan han opfører sig. Bare fordi din eks var dig utro, betyder det ikke, at alle mænd er sådan. Men mærk efter, om du føler, han er god for dig. Ens mave har ofte ret.

Er du dig selv omkring ham?

Det er vigtigt, at du føler, at du kan være dig selv omkring ham. For det første fordi, du burde være dig selv – du er nemlig for nice! For det andet, fordi det bliver utrolig anstrengende for dig, hvis du hele tiden skal lege en anden. Jeg er helt med på, at vi alle er lidt forsigtige i starten. Få af os starter ud med at slå en kæmpe bøvs foran ham, men hvis det er sådan du er, burde du heller ikke skjule det – han skal elske dig for den, du er.

Mere om