6 tegn, der afslører, at din date er vild med dig

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Hvis I har datet et stykke tid, er det helt naturligt at stille spørgsmålet: “Er han vild med mig?” Faktisk er det et af kendetegnene ved at være forelsket. Der er visse tegn, du kan kigge efter, hvis du vil finde ud af, om han i virkeligheden IKKE er klar til et forhold. Men hvis du har brug for et tegn på, at han ER vild med dig, så kig efter disse seks ting.

Læs også: Så lang tid bør du vente med at have sex med din date, hvis du gerne vil være kærester

Tid

Alle har selvfølgelig brug for alenetid, og det er HELT okay. Men et tegn på, at din date er vild med dig, er, at han virkelig gerne vil tilbringe tid sammen med dig. Derfor har han heller ikke noget imod at ses ofte. En fyr, som reagerer med at blive underligt til mode, hvis du foreslår at ses flere gange om ugen, er måske ikke helt så vild med dig, som du er med ham.

Spørgsmål

Spørger han meget om ALT muligt? – så er han nok vild med dig. Hvis han stiller mange spørgsmål omkring dig og dit liv, så er det et tegn på, at han virkelig forsøger at lære dig at kende … Han kan lide dig! Samtidig viser det, at han finder dig interessant og derfor også har lyst til at holde samtalen i gang. Hvis du mangler inspiration til ting, som du kan spørge ham om, så tjek disse otte spørgsmål, som er gode at stille på en date.

Gør sig umage

Han foreslår ikke takeaway og film på sofaen HVER gang. Han vil gerne imponere dig og faktisk bruge kvalitetstid sammen, hvor I laver noget sjovt og hyggeligt – såsom at gå en tur, få en is eller tage ud og lave ting, hvor I lærer hinanden at kende. Så hvis han ligger en indsats i, hvad I laver sammen, så er det et VIRKELIG godt tegn.
Hvis I har brug for et tip til en date, der passer perfekt til jer, så læs mere her.

SMS’er

Man kan afsløre meget om en fyr ud fra hans SMS’er. For eksempel er der en række ting, som kan afsløre, om dit crush er en fuckboy.
Men hvis han skriver meget, gerne flere gange om dagen, er det et godt tegn. Det behøver ikke at være om noget vigtigt: “Hvordan er din dag gået?”, “Hvilken serie er du gået i gang med at se?” … Så basically bare sniksnak. MEN det viser, at han gerne vil være i kontakt med dig i løbet af dagen – og at han tænker på dig. Hvis han er virkelig vild med dig, så går han heller ikke op i, hvem der skrev sidst, og at sende flere beskeder i træk er også helt okay for ham.

Opmærksom

Generelt kan fyre have liiidt svært ved at huske. Især hvis informationerne kan virke som ligegyldige facts … Din hunds navn, din livret, din yndlingsfarve og så videre. Men hvis dit crush er virkelig vil med dig, vil det her HELT sikkert ikke være ligegyldig info for ham. Så et klart tegn på, at han er på, er, at han husker, det du fortæller ham.

Vennerne

Han har fortalt dig om sine venner, så du allerede føler, at du kender dem. Ikke nok med det, så har han vist interesse for at vide ALT om dine veninder – og det er jo SÅ rart. Og så er det altså også supervigtigt for jeres forhold, at han kan lide dine veninder. Han har stensikkert også helt styr på, at Charlotte er din BFF, og Louise er hende, du altid tager i biffen med, når der kommer en ny kærlighedsfilm. Det viser, at han stille og roligt involverer dig i sit liv, lige som han bliver en del af dit. Hvis han er rigtig hooked, så går der heller ikke langt tid, før han introducerer dig for sine venner.

Læs også: 8 milepæle i jeres forhold der er værd at fejre