6 ting, vi alle gør, når vi har kærestesorger

Ligger i sengen og har kærestesorger

author
Rebeca Pons

Det er en skrækkelig følelse, når du har kærestesorger. Egentlig er det lige meget, om det er dig, der er gået fra ham, eller om det er ham, der er gået fra dig. Lige meget hvad er det en ulidelig følelse, og vi har det alle sammen sådan cirka sådan her.

Du starter med at grave dig ned

Det hele starter med, at du ikke kan overskue en skid. Du vil bare gerne grave dig ned under dine dyne og blive der for altid. Lige med undtagelse af når du skal ud i køkkenet og hente nogle trøstesnacks, eller hvis du absolut bliver nødt til at kæmpe dig ned i Netto efter mere Ben & Jerry’s. Lyset skal være slukket, og du kan dårlig nok overskue at se Netflix. Ja, SÅ gal er den med dig lige nu.

Når du først går i gang med at græde, kan du ikke stoppe igen

Du kan ikke stoppe med at græde, når du først er gået i gang. Og du græder selvfølgelig med snot og det hele. Det føles bare så godt at få det ud. Til sidst når du dog til det punkt, hvor du bare ikke kan mere. Det er omkring der, hvor din øjnene er så hævede, at du knap nok kan se ud af dem. Her kan du læse, hvordan du kan slippe af med de hævede øjne igen.

Du udskyder at fortælle det

Du kan slet ikke overskue at fortælle det til dine veninder, for når du først har sagt det højt, er det også virkelig sket. Så længe du udskyder at dele det med folkene omkring dig, jo længere tid går der, før du virkelig skal forholde dig til situationen. Så tralalalaaa, det er slet ikke sket!

LÆS OGSÅ: 6 tips, til at komme lidt hurtigere over din eks

Du husker kun de gode ting

Midt i kærestesorgerboblen kan du pludselig kun huske alle de gode ting ved ham og jeres forhold. Ikke alle de utallige dårlige ting ved ham. De er pludselig pistvæk, hvilket ikke er særlig godt, for det er nemlig ved at fokusere på de dårlige ting, at du får nemmere ved at komme over ham.

Hele kroppen gør ondt

Dit hjerte gør ondt, og derfor gør hele din krop ondt. Du har det bare generelt ikke godt nogen som helst steder. Er kærestesorger en sygdom? For det føles godt nok sådan.

Du sletter alt med ham

Du kan ikke holde ud at tænke på ham hele tiden, og du magter heller ikke at se på hans fjæs. Det gør dig nemlig både vred og ked på en og samme tid. Så du smider alt ud, der minder dig om ham, og du sletter også alle billederne på din telefon. Åh nej, og Facebook og Instagram vrimler med forelskede billeder af jer to. Untag, untag, untag.