Kærlighed

8 anderledes spørgsmål du kan stille på den første date

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den september 28, 2016

Jeres date skal selvfølgelig ikke lyde som ‘100 spørgsmål til professoren’, men det er rigtig rart at have nogle spørgsmål i baghånden, så du undgår pinlig tavshed på jeres første date.

Har du noget på din bucketlist, som du ikke kan vente med at få krydset af?

Det sætter gang i snakken om, hvad han har prøvet af vilde ting, og hvad han godt kunne tænke sig at prøve. Måske du kan hjælpe med at krydse nogle af dem af?

Hvilken TV-serie vil du helst medvirke i?

I stedet for bare at spørge om det klassiske; hvilken serie følger du med i? Så spørg på en lidt anderledes måde, for at komme ind på serie-snakken. For i dag ser vi alle sammen serier!

Hvad er din yndlingsdrink?

Du kan lære meget om en person ved at kende deres yndlingsdrink. Plus, du ved hvad du skal bestille næste gang.

Hvem har du det tætteste forhold til i din familie?

På denne måde finder du ud af, om din date er tæt på hans familie eller ej. Det er meget rart at vide, så du ved, hvad du kaster dig ud i, hvis I ender med at blive kærester.

Hvad synes du er den perfekte date?

Det er sjovt at fantasere om den ideelle date, og måske I kan gøre den til en realitet en dag.

Hvad er dit yndlingssted i verden?

Alle har et sted i verden, som de virkelig elsker eller savner. Det er nemt at tale længe om noget, I holder af. Det kan både være lande, men også steder i jeres by. Måske I kan inspirere hinanden?

Hvad er dit drømmejob?

Det kræver at han åbner sig lidt om der, for måske laver han faktisk noget helt andet, end hvad han i virkeligheden har lyst til, og så kan det være svært at indrømme. Men ved at spørge viser du, at han godt kan åbne sig op for dig.

Er du en katte-person eller hunde-person?

Det virker måske som et skørt spørgsmål, men stort set alle er enten det ene eller det andet. Det kunne sætte en venlig debat igang, eller I finder ud af, at I også har det tilfælles.