8 bartendere afslører de bedste scorereplikker, de nogensinde har hørt

De bedste scorereplikker har bartenderne hørt

author
Emilia Jacobsen

Vi ved, du har været der! Flirtet med bartenderen. Stukket ham en scorereplik. Det er uundgåeligt. Måske har det endda lykkedes dig at få ham med hjem? Nu er det tid til, at du finder ud af, hvad andre har brugt af gode scoretricks, og så oven i købet direkte fra kilden selv. Men ikke nok med det, kommer bartenderne også med guldkorn fra scoresamtaler, de har overhørt på baren. Klik videre, og se, om du kan genkende din egen scorereplik.

1

Fyr til pige: ‘Kom, lad os tage hjem til mig, så laver jeg quesadillas.’

– “Pigen havde afvist den ene fyr efter den anden hele aftenen, men det virkede åbenbart med quesadillas…”

2

“En af mine smukke kollegaer, en kvinde, satte sig ned med en drink. Omkring 20 minutter senere satte en fyr sig ned tæt på hende, og han bestilte en drink. Han kiggede ofte hen på min kollega, og hver gang hun kiggede på ham, skyndte han sig at kigge væk uden at sige noget. Det skete cirka tre eller fire gange, indtil hun endelig sagde: ‘Kan jeg hjælpe dig med noget?’.

Han kiggede hende direkte i øjnene, gav hende et charmerende smil og tog sit glas. Så tog han en isterning op og lagde den på baren. Han smadrede isterningen i små stykker med sit glas. Så sagde han: ‘Så, nu har jeg brudt isen, må jeg købe en drink til dig?’. Jeg har aldrig set hende grine så meget.”

3

Mig: ‘Hvad kunne du tænke dig?’

Hende: ‘To fadøl og et shot af dig’

– “Virkelig slesk, men jeg grinede altså…”

4

Ham: ‘Kunne du tænke dig det bedste sex nogensinde i aften?’

Hende: ‘Nej.’

Ham: ‘Jamen så er jeg lige noget for dig.’

5

“En fyr går hen til en pige i baren og siger: ‘Hej, jeg hedder Ben, og jeg har tænkt mig at købe drinks til dig hele aftenen, indtil du synes, jeg er lækker.’ Pigen smilede og grinede, og fyren spurgte, hvad hun kunne tænke sig at drikke.

Hun studerede ham, vendte sig om mod mig og sagde: ‘Jamen så vil jeg bare gerne have et glas vand’. Det gik hurtigt, hva’?”

6

“På et tidspunkt arbejdede jeg på en strandbar. Jeg så en fyr gå hen til en overdrevet lækker, kvindelig livredder og sige: ‘Hjælp, jeg kan ikke trække vejret.’. Hun var virkelig bekymret og spurgte ham, hvad der var galt. Han sagde: ‘Det tager vejret fra mig at kigge på dig.’.

Hun var sur i lidt tid, men begyndte så at grine. De snakkede lidt og så udvekslede de numre.”.

7

“En fyr spurgte en pige, om hun ville have hans nummer. Hun sagde nej. Han blev ved med at prøve og til sidst tog han en 20 dollarseddel, skrev sit nummer på den og gav den til hende, mens han spurgte: ‘Hvad med nu?’. Hun tog den, og nu er de gift og har børn.”

8

“Det her er det modsatte af en smooth scorereplik, men det virkede. Jeg overhørte en fyr rode rundt i ordene, da han spurgte en pige: ‘Vil du med ud at spise en film en dag?’. Han mente selvfølgelig, om hun ville med ud at spise og i biffen. Hendes svar var: ‘Ja da. Jeg ser altid, hvad jeg spiser.’.

 

Kilde: Huffington Post