Har du også hemmeligheder for din mand?

Kærlighed

8 hemmeligheder, kvinder aldrig fortæller deres mænd

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den september 4, 2018

Du render garanteret også rundt og gemmer på en masse hemmeligheder. Og særligt hemmeligheder, som du på ingen måde vil fortælle videre til din mand. Bare rolig – det er helt normalt. Vi gør det alle sammen …

1 Vi har hår

Ja, det har vi. Men hvis du er én af dem, som altid fjerner de fleste kropshår, er din mand stensikkert ikke klar over, hvor mange du i virkeligheden har, når du lader det hele få frit løb.
Er du i øvrigt i tvivl om, hvorvidt du skal barbere dine stænger eller ej? Så bør du helt sikkert læse denne artikel med både fordele og ulemper ved at barbare ben.

2 Vi onanerer

Ja, det ved du. Men ved din mand det? Mange mænd tror, at de ligesom har patent på den fornøjelse. Sådan er det nu ikke. Vi gider bare ikke at tale om det hele tiden. Har du i øvrigt tjekket disse effektive tricks til at onanere? Ellers bør du helt klart gøre det nu.

3 “Det var ikke godt for mig”

Siger du nogensinde det til din mand, når I har haft sex? Det er faktisk de færreste kvinder, der fortæller deres mænd, hvordan sex i virkeligheden er. Det er ikke fordi, det altid er dårligt. Men når det sker, gider vi ikke nødvendigvis at sige det. Faktisk kan vi finde på direkte at lyve.

4 Vi prutter

Okay, alle ved det. Også din mand. Men det er, som om det stadig ikke er 100 procent legitimt at prutte som kvinde. Og det er noget fis (høhø)! Tjek for eksempel disse grunde til, du skal prutte foran din kæreste.

5 Vi lyver om vores vægt

Og hvorfor gør vi det? Mange kvinder vil helst ikke være ved, hvor “meget” de vejer. Måske fordi, de mener, at tallet på vægten er højere, end de ønsker sig. Faktisk er det en dum idé at veje sig hver eneste dag, som mange kvinder gør. Og egentlig kan du smide vægten ud – så slipper du også for at lyve.

6 Hvor mange, vi har haft sex med

Hvis man har snakken om fortidens sexpartnere, er det rigtig ofte i begyndelsen af forholdet. Af en eller anden grund … Og dér er det, som om man rigtig gerne vil skåne sin nye kæreste så meget som muligt. Og så lyver man altså tallet af sexpartnere meget mindre, end det reelt er. Det er nok én af de største hemmeligheder, vi aldrig vil afsløre over for vores kærester.

7 Vi kan godt selv

Men vi vil ret gerne have, du gør det. Det er lettere, og måske er du også en smuuuule hurtigere. Derudover kan vi bare godt lide at se dig være lidt svedig og håndværkeragtig.

8 Vi har brug for dig

Vi vil alle sammen gerne vise, at vi er selvstændige, og at vi slet ikke har brug for vores mænd. Sandheden er bare, at vi både kan lide dem OG har brug for dem. Vi undlader ligesom bare at indrømme det sidste over for både mændene og os selv.

Læs også: 8 af de bedste ting ved at bo sammen med kæresten

Kilde: Popsugar