render ind i din eks

Kærlighed

8 sjove ting, du kan gøre, hvis du render ind i din eks

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den februar 9, 2018

Øv hvor er det nederen! Du står der på apoteket med din hæmoridecreme i hånden, og dine jogginbukser omvendt på. Bedst som du skal til at snige dig ud og hjem på sofaen, ser du ind i et par velkendte, brune øjne. Det er din ekskærestes. Han står lige bag dig. Han skal i øvrigt købe kondomer i XXL. (De nætter glemmer du aldrig)

Det er altid super skønt, når du render ind i din eks. Specielt, hvis du ligner en kolapset hjemløs. Det er bare altid i netop de situationer, du skal rende ind i ham, ikke? De der dage, hvor du har lagt en eyeliner man kan skære sig på, og hvor din røv ejer dine jeans, der møder du ham aldrig, nej. Det er som om, det er en regel, der er lavet. Måske den blev skabt helt tilbage dengang, da universet opstod.

Men hey! Fuck nu det, hæmoridecreme eller ikke, det handler om at eje situationen, når du render ind i din eks. Specielt hvis det er en eks, som du stadig har det ømt omkring. Så lad os forestille os et scenarie, hvor du render ind i din eks, som er en kæmpe idiot. Her er, hvad du kan gøre:

Stir ham intenst i øjnene

Kom nu – det bliver sjovt! Han forventer det helt sikkert ikke, og han bliver garanteret helt perpleks, hvis du gør det.

Kald ham noget forkert

Bare lige for at understrege overfor ham, hvor ligegyldig han er.

Kast konfetti på ham

Den kræver selvfølgelig lige noget forberedelse, men altså… Han synes jo åbenbart selv, at han er Guds gave til mennesket.

Gå ind i ham

Ice cold bitch! Ved han ikke, at du ejer fortovet?

Giv ham en high five

Bare lige for at vise ham, hvor meget overskud du har.

Ignorer ham

Den har vi nok allesammen lavet på et tidspunkt, har vi ikke? Det er ikke god stil, men af og til er det det, der føles bedst.

Vræng på næsen

Det virker bare altid så godt, og får ham til at have det akavet med sig selv. Du kan lige øve dig foran spejlet derhjemme, så du er godt forberedt. Det skal virkelig virke oprigtigt og være intenst.

Lav vampyrtegnet

Du ved, den der hvor du krydser dine pegefingre. Bare så han ikke kommer i nærheden af dig for at suge dit blod (og din livsglæde).

Du kan selvfølgelig også vælge at gribe situationen an på en mere voksen måde… Men det er jo godt at have lidt tricks i ærmet, hvis du nu ikke er klar til det. Hvis du er en af dem, der hader din eks, så læs lige med her.

Mere om