inviteret ud

Kærlighed

9 akavede svar, kvinder gav, da de blev inviteret ud af mænd

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den september 20, 2018

Det er ikke altid, vi kan komme op med det rette svar, når vi bliver inviteret ud. Af og til handler det om, at vi i virkeligheden febrilsk forsøger at finde en undskyldning, som så bliver til en tam form for afvisning. Men det sker også, at vi bare ikke formår at svare noget, der giver mening i det hele taget. Her fortæller ni kvinder, hvilke akavede svar de har givet mænd, der inviterede dem ud.

Nej, jeg er ikke racist

“En fyr spurgte, om jeg ville tage på date med ham, hvortil jeg svarede nej. Han blev fornærmet og spurgte, om det var, fordi han var sort. Jeg svarede helt roligt og ærligt tilbage, at det var, fordi jeg var lesbisk.”

Cheesy

“Engang spurgte en fyr mig, om jeg ville med på date. Jeg svarede, at det kunne jeg ikke, for jeg havde en kæreste. Så spurgte han, hvem min kæreste var, hvortil jeg svarede: Dig. Det er nu mange år siden, men i dag er vi gift og har børn. Jeg er glad for, jeg svarede som jeg gjorde, selvom det var lidt cheesy.”

Sorry, det er legday

“En dude spurgte mig, om jeg ville med på date. Jeg sagde: Nej, torsdag er legday.”

LÆS OGSÅ: 14 kvinder fortæller om de bedste spørgsmål, de har fået af en date

Tinderskræk

“Jeg brugte Tinder for første gang og fik et match. Han spurgte, om jeg ville med på bar – det var i øvrigt første gang, jeg blev inviteret ud. Jeg blev så bange og nervøs, at jeg svarede ham, at jeg snart skulle forlade landet. Derefter slettede jeg min profil. Hvad fanden er der galt med mig!?”

Ebola

“Jeg HADER at blive inviteret ud. Så jeg sagde til en fyr, der spurgte, at jeg hellere ville have ebola og dø end at tage ud med ham.”

Falsk lesbisk

“Da en fyr inviterede mig ud, svarede jeg, at jeg var lesbisk bare for at undgå at gå ud med ham. Ugen efter måtte jeg lade, som om jeg havde en pigekæreste.”

Ny ‘kæreste’

“Min ekskæreste skrev og inviterede mig på date. Jeg svarede ham, at jeg desværre ikke kunne, fordi jeg var i et seriøst forhold med min seng.”

LÆS OGSÅ: 6 ubevidste tegn på, at du faktisk ikke rigtig gider ham længere

Single forever

“Da mit crush spurgte mig, om jeg havde lyst til at tage ud med ham spurgte jeg: Hvor ud? Det må være derfor, jeg stadig er single.”

Moar?

“En fyr spurgte mig, om jeg ville med på date. Jeg svarede, at jeg lige skulle spørge min mor. Hvorfor er jeg sådan!?”‘

Kilde: Whisper