9 tips til at blive ENDNU bedre kærester

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Du og din kæreste er UDEN TVIVL det sødeste par, og I passer bare perfekt sammen. Meeen … Når man har været kærester i et stykke tid, bliver sommerfuglene i maven nogle gange lidt dovne. Mange kærester kan glemme hinanden i en travl hverdag. Derfor giver vi jer ni supernemme tips til blive ENDNU bedre kærester.

Læs også: 7 tegn på, I har knækket koden til at være geniale kærester

1. Kys

Det lyder SÅ nemt at lige få sneget et kys ind i ny og næ. Men rigtig mange par glemmer faktisk at kysse hinanden. Så husk de små ting – som for eksempel et lille ekstra kys når I laver mad eller ser film.

2. SMS

“Handler du ind i dag – eller skal jeg? ” … Er jeres SMS’er blevet begrænset til planlægning og praktiske spørgsmål? Så husk lige at sende en sød besked ind imellem også. SMS’en om, hvor fantastisk sød man så ud i morges, kan gøre hele dagen lidt bedre.

Læs også: Par, der skriver disse SMS’er, har mere sex

3. Spørg ind

Efter et stykke tid kan der gå lidt hverdag i jeres samtaleemner. Husker du at spørge ind til din kæreste? “Hvordan har din dag været?”, er faktisk et vigtigt spørgsmål at stille for at blive bedre kærester.

4. Komplimenter

Husk at giv hinanden ros eller komplimenter. Og IKKE kun, når I har taget fint tøj på og skal til familiefødselsdag. De dejligste komplimenter er de små. Lægger du mærke til din kæreste fantastiske grin, som var det, du blev vild med i sin tid? Så fortæl, hvor meget du stadig elsker det.

5. Prøv nye ting sammen

Udfordr hinanden I at prøve nye ting. Måske I kan afsætte en dag om måneden, hvor I skal lave noget, som ingen af jer har prøvet før.

Læs også: Bucket list: 15 ting, du skal lave med kæresten denne sommer

6. Gør noget for den anden

Det kan da godt være, at den actionfilm som kæresten gerne vil se i biffen, ikke siger dig noget som helst. Men din kæreste vil elske dig for at gå med ind og se den. Det er vigtigt at gøre ting for hinanden, da det får din partner til at føle sig værdsat og forkælet.

7. Gå en tur

Det har været en lang uge, og det er så hyggeligt at se Netflix på sofaen. Men hvad med at tage hinanden i hånden og gå en tur? Du vil sikkert blive overrasket over, hvor meget I får snakket sammen på sådan en lille gåtur.

8. Put

Efter en travl dag kan det være fristende at hoppe direkte i seng. Men hvis I lige husker at kramme hinanden, ligge i ske eller nusse inden sengetid, så vil I gå ind i drømmeland med følelsen af at være både gladere og tættere på hinanden.

9. Sæt pris på hinanden

Har kæresten taget opvasken, til du kom hjem fra arbejde? Så husk lige at fortælle, hvor dejligt det var. Det viser nemlig bare, at du sætter pris på din kæreste OG de ting, som han eller hun gør.

Læs også: 5 ting, du kan gøre, for at være den BEDSTE kæreste