8 anderledes dates, som han ALDRIG vil sige nej til

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Du vil gerne invitere ham den søde fyr ud, som du har haft et godt øje til i et stykke tid. Eller måske det er så svært at hive din kæreste op fra sofaen, at du frygter, den er groet fast på ryggen af ham. No worries. Vi har lavet en liste over otte anderledes dates, som han ikke kan sige nej til.

Læs også: HER møder du højst sandsynligt din kommende kæreste

Action, gyser eller sci-fi

Ja, du vil da meget hellere ind og se den nye kærlighedsfilm med Brad Pitt. Men chancen for at din fyr siger ja, daler simpelthen med hans frygt for at falde i søvn under daten. Foreslå derfor en tur i biffen med en film som du VED, at han vil se. Det kan godt være, at ‘Marvel’ eller ‘Fast and Furious’ ikke er dit første valg, men så nyd to timer i mørket med din date. Og faktisk kan der også være lækre fyre med i “drenge-film” …

Sport

Alle fyre er ikke ens, men mange kan lide en eller anden form for sport. Find ud af om din flirt er til fodbold, ishockey eller dart – og inviter ham ind og se en turnering. Han vil synes, det er vildt friskt, at en pige tager initiativ til noget, som er hans store interesse.

Læs også: 4 geniale måder, du kan forføre en fyr på

Adrenalin

Er din fyr til vilde oplevelser og nærmest tenderende til andrenelinjunkie? Så er det vejen frem. Foreslå at tæve ham i Paintball, Gocart eller, hvis du virkelig vil imponere ham, gå efter et vildere forslag som bungee jumping eller faldskærmsudspring. Det må da siges at være anderledes dates, som han ikke kan sige nej til.

Livsnyderen

Er hans Instagram og Facbook spækket med billeder, der afslører ham som den store ølentusiast? Eller er han en sucker for gourmetmadoplevelser? Så lyt til det gamle ordsprog: vejen til en mands hjerte går gennem hans mave. Find den nyeste åbnede øl-/vinbar eller restaurant, som han helt sikkert ikke har prøvet endnu, og inviter ham derhen. Det kan han da ikke sige nej til.

Den aktive type

Har dit crush flere billeder af sig selv på Facebook i træningstøj end cowboybukser? Så er træningen din way in. Fortæl ham, hvor interesseret du er i at prøve netop DEN sport, og at det ligner, at han har viiildt meget styr på det … Måske vil han give et kursus? Så får du både rost ham OG en date i hus. WIN!

Læs også: 5 måder, du kan komme i kontakt med ham på i fitnesscentret

Den søde tand

Har du snuset dig frem til, at han godt kan lide søde sager og måske også har en kok gemt i maven. Så imponer din fyr med en ægte Masterchef-oplevelse, og inviter ham på flødebolle- eller madlavningskursus
Han vil helt sikkert elske at have en at dele denne anderledes interesse med på dates.

Nørden

Hans samling af Pokemonkort er større end din skosamling derhjemme, eller måske ved han ALT om Anden Verdenskrig. Er der en lille nørd gemt bag hans lækre ydre? Så er der helt sikkert en messe eller et museum, som han bare ikke kan sige nej til, hvis du inviterer ham med.

Stand-up

Mange fyre kan lide stand-up. Hvis du ikke kender fyren så godt, så skal du i gang med dine detektiv-skills. Mon ikke han har liket en bestemt komiker på Facebook. Så er det bare at finde ud af, hvornår det næste show er og invitere din date ud.

Læs også: 8 ting, piger gør, som fyre synes, er irriterende