Kærlighed

Den mest almindelige årsag til utroskab

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den oktober 9, 2018

Utroskab er noget af det værste! Det gør så ondt, og det kan ødelægge SÅ meget! Der har helt sikkert læst en masse om, hvorfor mænd er utro. Men hvad er den mest almindelige årsag til utroskab sådan helt generelt? Bliv klogere her!

Ifølge et studie er der noget, der tyder på, at vi alle sammen bare gerne vil have kærlighed. Hele 77 procent af de næsten 500 personer, der deltog i undersøgelsen forklarede nemlig deres årsag til utroskab med mangel på kærlighed. Derudover viste undersøgelsen også, at de fleste af de personer fra undersøgelsen, som havde prøvet at være deres partner utro, faktisk gjorde det, fordi de savnede variation i deres sexliv. Flere var faktisk også utro, fordi de følte sig afviste. Og endelig var nogle også utro, fordi de simpelthen havde fået for meget at drikke.

Læs også: Mænd indrømmer: Disse typer piger er vi vilde med

Derfor var kvinderne utro

I studiet viste det sig, at den mest almindelige årsag til utroskab blandt kvinderne var, når de følte sig ignorerede eller afvist af deres partner. Det fik simpelthen kvinderne til at søge efter bekræftelse og kærlighed hos andre.

Derfor var mændene utro

Det viste sig samtidig, at mændenes motivation lå et helt andet sted. For dem skete sidespringene ofte, fordi de savnede variation i soveværelset. Og i den forbindelse også fordi de simpelthen bare ikke kunne modstå fristelsen.

Ud fra undersøgelsen tyder noget på, at det er vores personlighed, der afgør, om vi er utro. Der findes altså i virkeligheden tusindvis af årsager til vores sidesping. Og egentlig ved vi nok alle sammen godt, at vi sparer vores partner for en masse sårede følelser, hvis vi gør en ende på forholdet fremfor at være utro.

Læs også: Disse irriterende ting er bare typisk mænd at gøre

Kilde: Hello Giggles