Den VÆRSTE måde at blive droppet på

Det er jo SÅ nederen at blive droppet. Men denne måde er måske den værste.

author
Anja Bruneskjold

Det er i virkeligheden nok ret individuelt, hvad man synes, der er den allerværste måde at blive droppet på. Fælles er nok bare, at det IKKE er fedt. Og så er der ligesom flere niveauer af det …

Der findes flere forskellige typer breakup. Men har du hørt om denne helt særlige version af ghosting? At blive ghostet er jo i sig selv noget af det værste. Men der findes faktisk en måde, som nok er ENDNU værre. I hvert fald ifølge datingsitet Plenty of Fish.

Læs også: Det skal du gøre, hvis du bliver ghostet

Ghosting på ferien

Det handler ikke om, at du bliver udsat for ghosting, mens du er ferie SAMMEN MED en date eller en kæreste. Det handler mere om, at din partner tager på ferie, måske en planlagt tur med vennerne, og så herfra ghoster dig. Det er skrækkeligt! Det at blive ghostet er i sig selv supernederen, men at blive ghostet af en, som er på ferie … Man bliver bekymret. Og man ved, at man på INGEN måde kan komme i kontakt med personen. Man kan jo ikke engang lige smutte en tur forbi hans eller hendes hjem. Selvom det virker heeeelt off, så er det nok her, du skal indse, at du er godt i gang med at blive droppet. På verdens værste måde. En ting er, at personen du dater, er for svag til at fortælle dig, at det er slut. Noget andet er at skride fra det hele uden at give besked om, hvad der foregår.

Læs også: Sådan kan du se, om din kæreste er utro

Ikke nødvendigvis planlagt

Det er ikke sikkert, at din date eller kæreste decideret har planlagt at gøre det forbi med dig. Og derfor er det altså heller ikke sikkert, at han eller hun faktisk HAR tænkt sig at droppe dig på ferien. Men ifølge en undersøgelse er 70 procent af alle singler for eksempel MEGET mere åbne for at møde nye mennesker på ferien. Og hele 22 procent ER faktisk blevet forelskede, mens de har været på ferie. Det er ikke så lidt. Men det betyder jo samtidig heller ikke, at din date eller kæreste nødvendigvis lader dig i stikken, mens du er derhjemme. Eller hvad?

Samme undersøgelse viste nemlig, at hele 23 procent af mændene og 16 procent af kvinderne faktisk har udnyttet en planlagt ferie til at ghoste en, de var sammen med derhjemme. Har du prøvet at være den, der sad derhjemme? Yes, så har du prøvet at blive droppet på den værst tænkelige måde. Av!

Det påvirker helbredet

HVIS du har prøvet at blive droppet på denne måde, så har du sikkert også kunne mærke det på dit helbred. Det gør simpelthen bare ikke noget positivt for krop og sjæl, når man går gennem et brud på den måde. Du har sikkert været uforstående, ked af det og bekymret. Og du har nok heller ikke været i stand til at kunne tænke på andet. Det midlertidigt dårlige helbred bunder altså i, at forholdet ikke har haft en ordentlig slutning. Det minder om ghosting … Men det er bare liiiige det værre at blive droppet på denne måde.

Læs også: 5 typer breakups og hvordan du takler dem