Denne kærestetype er du ifølge dit stjernetegn

Hvilken kærestetype siger stjernerne, at du er?

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Hvordan er du som kæreste? Er du den sexgale, den bossy eller mor-typen? Hvis du er i tvivl, kan du lade stjernerne fortælle dig det. Vi har nemlig fundet frem til, hvilken kærestetype du er ifølge dit stjernetegn.

. Vandmand

Fødselsdag: 20. januar – 18. februar

Du er en meget selvstændig og ærlig person – og så kan du godt have en tendens til at overanalysere alting, hvilket du kan blive helt skør af. Derfor vender og drejer du lidt for tit ALT, din kæreste siger til dig. Og det kan være lidt hårdt for jer begge to. For nogle gange ER der ikke en dybere mening med det, din kæreste siger til dig. Så giv slip – og nyd, at din kæreste også gerne vil tage styringen nogle gange!

. Fisk

Fødselsdag: 19. februar – 20. marts

Du er enormt sympatisk og sætter altid andre før dig selv. Og det er jo gode træk at have – men nogle gange kan din følsomme sjæl blive lidt for meget af det gode. Til gengæld er du også fuld af skøre påfund, så hvis din kæreste matcher dig, laver I sikkert alle mulige skøre ting sammen, når ingen kigger.

. Vædder

Fødselsdag: 21. marts – 19. april

Du er den ultimative alfa-hun og kan godt fylde rigtig meget i forholdet. Hvis du har fundet en kæreste, der kan give dig god modspil, har du scoret jackpot, og så har I knækket koden til at være geniale kærester.

. Tyr

Fødselsdag: 20. april – 20. maj

Du kræver meget af dine nærmeste, fordi du selv er et meget loyalt og kærligt menneske. Derfor kan du ret hurtigt komme til at placere dig selv i mor-rollen over for din kæreste. Du er sikkert også mor-typen i din venindeflok? Som kærestetype vil du gerne kontrollere situationer og kan hurtigt blive lidt irriteret, hvis ikke ALTING spiller efter din fløjte. Husk også at slap af og nyd, at du ikke altid behøver have styr på det hele.

. Tvilling

Fødselsdag: 21. maj – 20. juni

Du er lidt usikker og nervøs af natur. Derfor har du brug for bekræftelse fra din kæreste. Ellers kan du hurtigt føle dig utilstrækkelig eller forkert – og i værste tilfælde kan du blive jaloux. Og man kan altså komme til at gøre nogle ret skøre ting, når man er jaloux. Forhåbentligt er du i et forhold med en person, der kan håndtere din usikkerhed. For så får du ro og plads til at vise din skøre og skønne personlighed frem.

. Krebs

Fødselsdag: 21. juni – 22. juli

Du elsker at være i et forhold. Du er den kærestetype, der nogle gange næsten kan blive for omklamrende, fordi du gerne vil din kæreste så meget. Du vil kysse og putte HELE tiden, hvilken kan være lidt for meget for nogen. Men hvis din kæreste er med på at gå cuddle-amok, er det jo helt perfekt. Og bonus for din kæreste er, at du så også er ret eventyrlysten, når det kommer til at have sex. Måske har I haft sex alle de her mærkelige steder?.

. Løve

Fødselsdag: 23. juli – 22. august

Du kan være lidt dominerende i et forhold. Måske har du fundet en vædder at være kærester med, der kan give dig lidt modspil? Hvis du har lært at tackle din dominerende side, ved du nok allerede, at det kan være fedt nogle gange at kunne skrue ned for alfa-hunnen i hverdagens små-skænderier og også at skrue op i soveværelset. Måske dyrker I denne form for kinky sex, der kan give din dominerende side frit spil?

. Jomfru

Fødselsdag: 23. august – 22. september

Du er den STØRSTE romantiker, der kan gå og glæde sig til valentinsdag i flere måneder op til. Det kan godt blive liiidt pussenusset, men din kæreste synes helt sikkert bare, at du er totalt bedårende, når du med bambi-øjne spørger ham eller hende, om I ikke skal have nogle af de her matchende kæreste-tatoveringer.

. Vægt

Fødselsdag: 23. september – 22. oktober

Du er super charmerende og romantisk anlagt – men det kan faktisk godt blive lidt vildere! Din kæreste er nemlig SÅ forelsket i dig, så han eller hun vil blive helt blød i knæene, hvis du går all in og finder på alle mulige romantiske ting, du kan gøre for personen. Så det er bare med at skrue op for romantikken!

. Skorpion

Fødselsdag: 23. oktober – 21. november

Der hersker totalt kaos i din hjerne – og det kan være helt vildt charmerende og tiltrækkende. Men også lidt skræmmende. Du kan nemlig også, fordi der sker så mange ting i din hjerne hele tiden, døje med humørsvingninger – og det kan altså være lidt intenst at være kærester med. Din kæreste kan forhåbentligt nå ind under huden på dig. Og så er det altså bare med at bryde dine barrierer ned og være ærlig – Måske går du rundt med en masse hemmeligheder, du ikke deler med din kæreste?

. Skytte

Fødselsdag: 22. november – 21. december

Du er Eventyrer med stort “E”. Du ELSKER at rejse – du kan faktisk slet ikke få nok. Du har sikkert både været på Interrail, rejst med veninder og studeret i udlandet. Og så har du måske endda fundet dig en udenlandsk kæreste? Det kan der være en del fordele ved. Og så er det altså bare, at tage din kæreste med videre ud på eventyr. For du skinner bare klarest, når du er på farten – og det ELSKER din kæreste ved dig.

. Stenbuk

Fødselsdag: 22. december – 19. januar

Du er meget disciplineret og kan nogle gange virke lidt reserveret. Men hvor du er hård udenpå, er du også enormt blød indeni. Derfor skal din kæreste lige knække koden til, hvordan man får brudt dine barrierer. Og når han eller hun har gjort det, er du en helt fantastisk sød og betænksom kæreste, der altid gør din partner helt kulret – på den ubevidste måde.