Denne kropstype er piger mest tiltrukket af

Der er ret forskelligt, hvilken kropstype vi piger altid kigger efter. Men der er alligevel ret mange, der elsker denne.

author
Anja Bruneskjold

Er du typen, der bliver tiltrukket af bad boys? Eller er det noget heeelt andet, du altid falder for hos fyre? Det er selvfølgelig forskelligt, hvad piger kigger efter. Men en undersøgelse viser altså, at der særligt er én bestemt kropstype, vi er ret så vilde.

Vi er vilde med Dad Bods

Du har måske hørt begrebet før. Yes, det er altså farkroppen, vi taler om. Det er fyre, der måske har lidt ekstra på sidebenene, som vi piger elsker allermest. Så selvom muskler er sundt og pænt i nogens øjne, så viser undersøgelsen altså, at en mandekrop, der IKKE er superveltrænet, ikke altid er the shit ifølge os piger.

Det er naturligvis langt fra ALLE, der har det sådan. Men mange af os har altså. Og det mest overraskende er måske, at det i undersøgelsen viste sig, at syv ud af 10 kvinder faktisk allerbedst kunne lide, hvis mænd vejede op til 10 kilo for meget i forhold til deres anbefalede BMI.

Læs også: Her elsker kvinder, når mænd har hår

Hvorfor elsker piger denne kropstype?

Der er INTET galt med at være vild med en bestemt kropstype. Men hvorfor er det mon, at mange piger foretrækker de ekstra kilo? Umiddelbart handler det om, at mænd, der har lidt ekstra kilo på kroppen, faktisk virker mere selvsikre end andre. Det er i hvert fald det indtryk, de giver omverdenen.

Faktisk lader det også til, at biologien er med til at påvirke pigers opfattelse af denne kropstype. Lektor Richard Bribiescas forklarer, at fyre, der er mere tætte og har lidt mere sul på kroppen, faktisk sender et signal om, at de i fremtiden vil blive gode fædre. Det er altså liiidt skørt, hvor meget biologien påvirker os, uden vi nødvendigvis lægger mærke til det, hvad?

Læs også: 7 ting, du elsker under sex, men som andre synes er klamt