Denne type fyr lugter MEGET mere end sine venner

Hvorfor er det, at singlefyre lugter mere end deres venner i parforhold? Få svaret her.

author
Anja Bruneskjold

Har du også overvejet, hvilken type fyr du aaaltid bliver tiltrukket af? Det er flere forskellige ting, der spiller ind, når piger bliver tiltrukket af fyre. For eksempel er der en helt særlig kropstype, som vi bedst kan lide … Men hvad med lugte – har det mon noget at sige? En ny undersøgelse viser faktisk, at særligt singlefyre lugter. Og dårlig lugt er da ellers ikke umiddelbart noget, der virker SUPERtiltrækkende.

Hvorfor er det, at singlefyre lugter?

Det kan måske virke lidt skørt, at singlefyre lugter mere end deres venner, der er i et forhold. Og nej, det handler altså IKKE om, at singlefyre ikke går i bad, skifter tøj eller noget i den stil. Det er altså heller ikke, fordi de ikke bruger deodorant.

Forklaringen på, at singlefyre lugter, er, at deres niveau af testosteron i kroppen er langt højere end hos fyre i forhold. Der findes ikke noget endegyldigt svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Men en grund KAN være, at fyre i parforhold ikke længere skal konkurrere med andre fyre om deres partner. Der kan altså være et gammelt urinstinkt, der er årsagen til den store forskel på testosteronniveauet hos singlefyre og fyre i parforhold.

I undersøgelsen blev en gruppe heteroseksuelle kvinder bedt om at lugte til en masse fyres t-shirts, efter de havde svedt gevaldigt. Og selvom kvinderne naturligvis ikke var klar over, hvilke t-shirts der tilhørte hvem, var der altså et tydeligt mønster i deres svar. Så ja, singlefyre lugter altså bare mere end deres venner i forhold …

Læs også: Det er GODT for dit helbred, hvis du lugter til din kærestes prutter

Singlefyre er mere maskuline

I samme undersøgelse viste det sig dog også, at kvinderne syntes, at singlefyrene var mere maskuline end fyrene i parforhold. Her var det ikke fyrenes lugt, der betød noget. Det var derimod deres ansigters udseende, der afgjorde det. Vi undrer os faktisk lidt over, hvordan en singlefyrs ansigt adskiller sig fra ansigtet hos en fyr i parforhold.

Læs også: SÅ meget påvirker det jeres forhold, når han kalder dig ‘skat’