forelsket

Kærlighed

Derfor bliver du forelsket, selvom du har en kæreste

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den maj 14, 2018

Av. Det var ikke lige det, du forestillede dig skulle ske. Du har en dejlig kæreste, du føler dig tryg med. Men pludselig er der en anden, der har fanget din interesse. Det føles godt, men samtidig helt forfærdeligt for din samvittighed at være forelsket i en anden end din kæreste.

At blive forelsket i en anden, selvom du er i et forhold, er ikke unormalt. Det har ofte en grund, som fortæller lidt om din følelsesmæssige situation.

Det sker hovedsageligt efter to til tre år i dit forhold, dels fordi I har udforsket det meste af hinandens personligheder, og dels fordi I efterhånden har mødt flere og flere mennesker på vejen.

Årsagen skal oftest findes i kemien i din hjerne og mere specifikt: dopaminen. Vi tiltrækkes nemlig ikke af personer, fordi vi har lyst til det, men fordi vores hjerner reagerer på bestemte tiltrækninger. Det lyder ikke specielt romantisk, og det er det faktisk heller ikke. Faktorer som et godt immunforsvar og et ensartet ansigt kan medvirke til, at vi falder for en person.

LÆS OGSÅ: Disse 5 spørgsmål kan fortælle dig, om dit forhold vil holde

Men hvorfor, når nu du allerede ER i et forhold?

Hvis ikke årsagen skal findes i kemien i din hjerne, så er det værd at overveje, om der måske er noget i vejen i dit nuværende parforhold. En kæreste, der er svær at tale om følelser med eksempelvis, kan være svær at være i et forhold med, fordi det kan skabe en distance imellem jer. Hvis du oplever, at din kæreste virker fjern på det plan, kan det være, at du pludselig tiltrækkes af dem, der virker mere på level med dig, når det gælder åbnehed over for den slags samtaleemner.

Men tilbage til kemien, for den HAR rigtig meget at sige. Du skal huske på, at der er stor forskel på, om der er tale om et crush eller en fremtidig partner. Kan du rent faktisk se dig selv i et forhold med den her nye spændende fyr? Eller er det mere en fascination? Vi er bygget til at crushe på andre, men det at være i et forhold er noget helt andet og meget mere seriøst.

LÆS OGSÅ: Overvejer du at være utro? Stil disse 4 spørgsmål inden

Hvad gør du så, hvis det sker, at du bliver forelsket i en anden?

Det er en rigtig god anledning til at reflektere lidt over dit forhold, hvis du er blevet forelsket i en anden. Prøv at gøre det uden at inddrage dit crush i tankerne. Hvis der er noget i vejen med dit forhold, så kommuniker med din partner om det. Forsøg at fikse det, hvis det er muligt. Hvis ikke kan det være, at det er på tide, at I slutter forholdet.

Hvis der intet er galt med dit monogame forhold, så er du nok bare kommet til at drifte lidt ud i en useriøs forelskelsesrus. Til det er der blot at sige: Drop dit crush, bliv i dit forhold!

Kilde: quora.com