Derfor HADER nogle mennesker at få knus

Var du klar over, at det faktisk slet ikke er unormalt at hade knus? Bliv klogere her.

author
Anja Bruneskjold

Du kender stensikkert en enkelt eller to, der hader knus. Og måske kan det virke lidt skørt for dig – for kan du overhovedet forstå, hvorfor de har det sådan? Der er supermange sundhedsfordele ved knus. Men knus er for mange mennesker også bare noget af det bedste i verden. Det ER nu ikke alle, der har det sådan. En undersøgelse viser for eksempel, hvorfor nogle mennesker simpelthen ikke kan holde ud at få knus.

Læs også: Dette stjernetegn er længere tid om at finde kærligheden

Hvem hader knus?

Som så meget andet handler det hele om, hvad man er vant til, og hvad man har oplevet som barn sammen med sine forældre. Måske virker det også lidt mere logisk, at mennesker, der som barn ikke har oplevet knus, ikke er supervilde med det, når de bliver voksne.
Men det er faktisk ikke kun, hvis man ikke har fået knus som barn, at man hader det. Det handler nemlig i lige så høj grad om, hvad man har SET derhjemme. Har du været vant til, at dine forældre var kærlige over for hinanden? Og gav de altid hinanden knus? Så vil det højst sandsynligt heller ikke være et problem for dig at få knus. Noget tyder i hvert fald på, at børn ofte har tendens til at følge i forældrenes fodspor. Men ikke altid. Hvis du er en af dem, der hader knus, er det altså ikke nødvendigvis, fordi dine forældre aldrig har kastet om sig med omfavnelser. Men det KAN være en forklaring.

Hos nogle er det omvendt

Det der med at hade knus handler altså ikke altid om, at du ikke har været vant til det fra din barndom. For mange mennesker har de manglende knus i barndommen nemlig den helt modsatte effekt. Nogle mennesker bliver som voksne helt vilde med at give knus, FORDI de aldrig har oplevet den nærhed som barn.

Læs også: Hvad er definitionen på perfekt kærlighed? Og har du prøvet den?