Derfor kan dine veninder ikke lide din kæreste

author
Rebeca Pons

“Argh, Morten blev så fuld og upassende i går”. “Vi havde det største skænderi forleden, da jeg fandt ud af, at han har SMS’et med sin ekskæreste”. “Morten og jeg havde en bio-aftale i går, og han dukkede aldrig op. Han påstod, han havde glemt det. Yeah right“.

[banner]

Har du nogensinde sagt noget lignende til dine veninder?

Hvis svaret er ja, så har du forklaringen lige dér.

Når du er vred på din kæreste, får du et kraftigt behov for at brokke dig til alle dine veninder. Du har behov for, at de giver dig ret, men allermest for at komme ud med din irritation og vrede.

Men du glemmer én ting. Hvordan skal dine veninder kunne lide din kæreste, hvis du brokker dig over ham hele tiden?

Dine veninder vil altid være på din side, så hvordan skal de kunne lide din kæreste, når de ikke hører alle de positive ting ved din kæreste?

Du er bange for at blive kaldt kærestekedelig

Først bliver vi lige nødt til at komme ud med, at vi hader ordet kærestekedelig. Bare fordi du har en kæreste, betyder det ikke, at du er kedelig, du har bare fået nogle andre prioriteter, og det er helt okay!

Men det er lidt som om, det ikke er acceptabelt og i orden, at fortælle hvor perfekt og dejlig din kæreste er. Det har vi i hvert fald fået bildt os selv ind, men faktisk er det helt forkert.

Dine veninder hører gerne, hvor forelsket du er, og hvor fantastisk din kæreste er. Faktisk vil de hellere høre det, frem for hvor dum din kæreste er. For ved du hvad? Dine veninder ønsker det bedste for dig.

Du skal ikke stoppe med at svine ham

Hvis du er ked over et skænderi du og din kæreste har haft, skal du selvfølgelig dele det med dine veninder, hvis du har behov for en andens synsvinkel. Men pas på med kun at svine din kæreste til overfor dem – så er det, det eneste de vil huske om ham.

Du vil selv have glemt skænderiet, som du havde fortalt om, til næste gang du ses med dine veninder. Du vil være videre, fordi din kæreste og dig har fundet ud af det igen. Men dine veninder vil huske.