Hvorfor har jeg svært ved at finde en kæreste?

Kærlighed

Derfor kan du have svært ved at finde en kæreste

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den juli 24, 2018

Der kan være adskillige grunde til, du har svært ved at finde en kæreste. Vi har fundet fire typiske årsager til, du kan have svært ved at finde den eneste ene.

1 Du tror ikke, du kan finde ud af det

Og det er en lodret løgn! For det kan du naturligvis godt. Måske har du aldrig haft en kæreste – men det betyder bestemt ikke, at du ikke kan finde ud af det. Og du kan jo egentlig først vurdere det, når du har prøvet det.
Måske er du én af dem, der har superdårlige erfaringer med kærester eller fyre generelt. Men det betyder jo altså ikke, at det vil fortsætte sådan. De fleste fyre er altså reeet søde.

2 Du leder for meget

Nogle gange er det sådan, at man gør alting SÅ svært, når man leder alt for intensivt. Ofte så har man også tendens til at finde fejl ved fyrene, som man ellers ikke havde set, hvis ikke man havde været på udkig.
Måske er det ikke uden grund, man så ofte hører, at kærligheden kommer, når man mindst venter det (og når man holder op med at lede efter den!)

3 Du synes, at alle de gode mænd allerede er taget

Når man mener, at alle de gode mænd er optagede, så kan det virkelig være svært at finde en kæreste. Man begrænser simpelthen sig selv, hvis man mener, at alle søde fyre derude allerede har en kæreste. For sådan er det naturligvis ikke. Men tanken spænder ben for dig.
Du har højst sandsynligt en idé om, hvordan en kæreste skal være. Men hvad med at give de andre en chance? De har garanteret alle mulige gode ting at byde på, som du bare lige skal få øje på.

4 Du bliver påvirket af andre

Når det handler om at finde kærligheden, og du har svært ved at finde en kæreste, er det ikke sikkert, du skal lytte til dine veninder. Deres intentioner er garanteret gode, og de vil dig helt sikkert det bedste. Men har I mon samme smag? Og sætter I pris på de samme ting ved en kæreste? Det kan virkelig gøre en forskel, hvis du forsøger at finde ud af, hvad DU vil. Ja, kliché. Men det er altså rigtigt. Ellers vil du måske altid have svært ved at finde en kæreste.

Læs også: 7 grunde til, du skal stoppe med at lede efter kærligheden