Derfor skal du slå op med din kæreste på valentinsdag

Har du overvejet at slå op på valentinsdag? Måske er det faktisk helt i orden.

author
Anja Bruneskjold

Det kan virke lige i overkanten at slå op på valentinsdag. Særligt, når man ved, hvad der egentlig sker i kroppen efter et breakup. Der findes tusindvis af årsager til at slå op med sin kæreste. Men måske du skulle vente til valentinsdag? Se selv, hvad Men’s Health skriver.

Der kan være flere grunde til at vente med at slå op med kæresten. Men bør man virkelig vente til valentinsdag? Naturligvis ikke. Pointen er ligesom bare, at du ikke må lade dig bremse af valentinsdag og andre mærkedage. Hvis du har besluttet dig for, at du vil ud af dit forhold, skal du da helt sikkert det. Og selvom det måske kan virke hensynsløst over for din kæreste at slå op på valentinsdag, så er det måske det bedste. Det nytter i hvert fald ikke noget at vente til bagefter.

Det kan være hårdt IKKE at slå op på valentinsdag

For lykkelige par er valentinsdag garanteret hyggelig og superromantisk. Hvis I altså går op i den slags. Men for par, der ikke er glade sammen, kan valentinsdag faktisk være en af de allerværste dage at skulle igennem. Ofte ender det nemlig med, at dagen bliver dårlig, fordi man måske i virkeligheden er ked af det hele.

Så … Hvis du vil slå op, så gør det! Også selvom det er omkring valentinsdag. På en eller anden måde er vi ALTID i stand til at komme os over et breakup.