Det bedste kompliment, du kan give din kæreste

author
Anja Bruneskjold

Hvad er det sødeste og bedste kompliment til kæresten? Det findes tusindvis af ting, der er både søde og gode at sige. Men der er nu alligevel én ting, som både mænd og kvinder virkelig elsker.

I hvert fald, hvis man skal tro en undersøgelse fra Dallas, USA.

Vi ELSKER søde ord

Det er skønt og dejligt, at din kæreste synes, du er tiltrækkende. Og det er også rart, at han fortæller dig det. Han er nu også helt vild med, at du husker at fortælle ham det samme …

Tidligere studier har vist, at både mænd og kvinder i faste forhold VIRKELIG sætter pris på, at deres kæreste komplimenterer deres udseende. Det fik forskere til at sætte sig for at undersøge det endnu dybere.
For hvad med de ting, der ikke er fysiske? Betyder det slet ikke noget? De mere end 100 par i faste forhold, der deltog i undersøgelsen, skulle blandt andet svare på spørgsmål omkring deres partners kreativitet, venlighed, tålmodighed og deres evne til at binde sig.

Læs også: 6 komplimenter, du skal give din kæreste

Det bedste kompliment til kæresten er …

Undersøgelsen viste tydeligt, at både mænd og kvinder i faste forhold faktisk foretrækker komplimenter, der både handler om det fysiske OG det indvendige hos deres udkårne.

SÅ! På den ene side er det bedste kompliment til kæresten helt sikkert, at han er suuuuuperlækker. Det gør ham med garanti glad i låget.

På den anden side er det også ret vigtigt, at du viser ham, at du er 100 procent sikker på forholdet. Det er altså væsentlig, at du ikke er bange for at binde dig til din kæreste. Og at du viser, at du tager jeres forhold seriøst.

Selvom komplimenter omkring udseende er noget af det bedste, kan du altså ikke bare læne dig tilbage og smide halvhjertede, søde ord efter din kæreste. Det kræver hårdt arbejde at få din kæreste til at blive sikker på, at du virkelig har lyst til at investere i jeres forhold.

Måske skulle du invitere din kæreste på date? På den måde viser du, at du gerne vil bruge tid på både ham og forholdet – og du sikrer, at ikke alle dage minder for meget om sofasøndag. Med mindre det selvfølgelig er det, I allerbedst kan lide.

Læs også: Sådan flirter du med din kæreste

Kilde: Prevention