Love Bombing

Kærlighed

Det betyder ‘Love Bombing’ – og derfor føles det skrækkeligt

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den august 10, 2017

Hvad betyder love bombing? Det skal vi fortælle dig. Har du prøvet, at en fyr var superinteresseret i dig og overøsede dig med opmærksomhed og kærlighed, indtil han pludselig opførte sig HELT anderledes? Ja, så er du blevet love bombed.

Du har muligvis hørt om at blive ghostet, der betyder, at du bliver droppet ved, at du pludselig ikke hører fra ham længere. Åh, det er sådan en svinsk metode, men det er en helt anden historie.

Love bombing er en ny brutal og manipulerende ting, som vi kvinder skal udsættes for – men bestemt ikke skal finde os i.

Hvad går Love Bombing ud på?

Det er en forførende taktik, hvor en manipulerende fyr prøver at kontrollere dig ved at bombardere dig med kærlighed. Det starter typisk som en hovedkulds forelskelse, hvor han prøver at styre dig ved hjælp af kærlighed, opmærksomhed, gaver og løfter om fremtiden. Ikke nok med det, så udvikler tingene sig i forholdet rigtig hurtigt, hvilket ender med at være rigtig overvældende for dig. Du glemmer derfor helt at mærke efter, hvad du egentlig tænker om det hele. Derfor registrerer du det heller ikke, hvis du egentlig har en lidt dårlig mavefornemmelse  – for han er jo så søøød og dejlig.

Han udnytter altså, at du ønsker en kæreste, og du derfor bliver så glad, når der er en fyr, der giver dig alt det, du har behov for. Nemlig kærlighed og masser af opmærksomhed.

Du opdager derfor ikke, at han er super manipulerende og ikke oprigtig, fordi han samtidig overdøser dig med alt det, du eventuelt har savnet rigtig længe. Du ender derfor hurtigt med at blive afhængig af ham. Hvilket er skidt, da typen der benytter sig af Love Bombing tenderer til at være narcissist eller sociopat.

Nu skal du dog ikke tro, at han love bomber dig, bare fordi du har mødt en fyr, der er superkærlig og som forkæler dig max. Det er ikke at love bombe at være sød. Du skal først blive nervøs, hvis alt lige pludselig drejer på tallerkenen, og han går fra at være kærlig til kontrollerende, krævende og vred.

Han viser normalt sit sande jeg, så snart du begynder at prioritere ham lidt mindre eller virker fraværende. Så plejer det at eskalere i vrede fra hans side af.

Det er ikke din skyld

Hvis du har oplevet love bombing, skal du huske, at det ikke er din skyld. Det er HAM, den er helt galt med. Det er helt normalt ikke at opdage tegnene, da han ofte fremstår selvsikker og målrettet – en kvalitet som mange kvinder falder for.

 

Kilde: NewYorkPost

Mere om