Det sker der med din krop, når du skændes med din kæreste

Er du klar over, hvilke ting der sker med din krop, når du skændes med kæresten? Få svaret her.

author
Anja Bruneskjold

Det er nok de færreste, der synes, det er sjovt at skændes med kæresten. Og selvom det egentlig kan være en god ting, så findes der faktisk også mindre gode ting ved det. Udover alle de psykiske ting og ubehagelige efterfølger af et skænderi, sker der faktisk også en masse fysiske ting med kroppen, når du skændes med kæresten. Tjek bare disse fem ting!

1 Du bliver syg

Din krop bruger rigtig meget energi, når du skændes med kæresten. Og faktisk påvirker du dit immunsystem helt vildt … Hvis du for eksempel i forvejen er stresset eller er ved at blive forkølet, så kan du godt være sikker på, at alting er værre, når du har været oppe at skændes.

2 Du er ikke dig selv

Når du skændes med kæresten, eller med andre personer, du holder af, er du højst sandsynligt ikke den bedste version af dig selv. Og det skal der også være plads til. Men det er virkelig opslidende, hvis man konstant føler, at man ikke er, som man gerne vil være. Det er hårdt. Men alle systemer i kroppen bliver faktisk påvirket ved et skænderi, og der er, ikke så overraskende måske, supermeget stress forbundet med det at skændes.

Læs også: 5 skænderier, alle kærestepar har

3 Du er konstant udmattet

Du tænker sikkert ikke over det, men når du skændes med kæresten, bruger du SÅ meget energi. Og det behøver ikke nødvendigvis at være et voldsomt skænderi, der gør dig udmattet. Derudover kan du opleve hovedpine, muskelsmerter og maveproblemer. Og så bliver du simpelthen stresset af at argumentere, diskutere, være vred – generelt bare skændes.

4 Dit selvværd bliver påvirket

Hvis du og din kæreste skændes relativt ofte – og ofte skændes om selve forholdet – er det slet ikke usandsynligt, at dit selvværd vil blive påvirket. Det er ikke helt ualmindeligt, at man kan føle tab og sorg. Samtidig vil mange i denne forbindelse opleve kvalme og andre “mindre”, fysiske ting, hvis de bruger meget energi på at skændes.

5 Du kan ikke tænke klart

Det kommer garanteret ikke som en overraskelse for dig, at et skænderi kan få dig til at tænke fuldstændig irrationelt. Der foregår simpelthen så mange ting, at du oftest slet ikke når at tænke, før du taler. Og HVIS du giver dig selv tid til at tænke dig om, er det ikke sikkert, at det kan lade sig gøre. Dit hoved er temmelig sikkert fyldt med alt muligt andet.

Læs også: Det siger jeres skænderi om jeres forhold

Kilde: The List