Du skal stoppe med at sige denne ENE ting til din kæreste

Siger du tit denne sætning til din kæreste?

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Går du og din kæreste rundt og er sikre på, at I har knækket koden til at være geniale kærester? Måske er I gode til at lave skøre ting sammen, når ingen kigger. Måske driller I også hinanden – det skulle være godt for forholdet. Men der er EN ting, som mange gør, som ikke er godt for parforholdet. Det drejer sig om en bestemt sætning, der gør dig til en krævende kæreste, hvis du siger den. Måske siger du den til din kæreste?

Læs også: Par, der er klamme sammen, er lykkelige sammen

Er du en krævende kæreste?

Psykolog og forfatter Susan Heitler forklarer til Psychology Today, at kærestepar har en tendens til at sige én bestemt sætning til hinanden. Og hvis du siger netop denne sætning, kan du virke som en krævende kæreste. Det drejer sig om fire simple ord: “Jeg har brug for”. Det kan for eksempel være, at du siger: “Jeg har brug for, at du er hjemme i aften” til din kæreste.

Ifølge Susan Heitler skal man adskille, hvad man har BRUG for, og hvad man har LYST til. For du har jo ikke BRUG for, at din kæreste bliver hjemme. Okay, måske hvis du ligger hjemme med brækket ben og ikke kan bevæge dig. Så har du måske brug for, at din kæreste hjælper dig med ting. Og så er du jo ikke en krævende kæreste – det handler om basic needs.

Men når vi siger, vi har brug for noget, handler det faktisk ofte om, hvad vi har mest lyst til. I det her eksempel handler det for eksempel om, at du sikkert bare har mest LYST til, at din kæreste bliver hjemme og hygger med dig i stedet for at tage ud for at spille Magic/gå til fodbold/se Game of Thrones med vennerne.

Selvom det faktisk kan være GODT at skændes, kan det også være lidt nederen at have en krævende kæreste, som man ender med at skændes med. Og du skal selvfølgelig kræve NOGLE ting fra din kæreste. Men “jeg har brug for, at du bliver hjemme i aften” kan måske skiftes ud med: “Hvad siger du til at blive hjemme i aften”?

Læs også: Fyre hader at snakke med dig om denne ENE ting