Hvad er ghosting egentlig?

Kærlighed

Hvad er ghosting? Og hvorfor gør man det?

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den september 18, 2018

Du har stensikkert hørt om begrebet ghosting. Men har du helt styr på, hvad det egentlig er for noget? Og hvorfor er det, at nogle overhovedet vælger at ghoste?

Hvad betyder ghosting?

Du kender måske situationen, hvor du dater den sødeste fyr. I skriver, ringer, kysser, har sex … Alt muligt skønt. Og snart skal I måske tage skridtet videre og blive kærester. Og altså blive liiiidt mere seriøse. Det er ikke sikkert, det er noget, I har talt om. Men nogle gange er det, som om man bare kan fornemme, hvilken vej det går.
Lige indtil du ikke længere hører fra ham – eller du simpelthen bare ikke kan få fat på ham. Pludselig svarer han nemlig hverken på dine opkald eller dine beskeder.

Egentlig betyder ghosting, at man stopper al kommunikation – i det her tilfælde er det kommunikationen med en, man dater, men som man ikke længere har lyst til at date. Kommunikationen stopper altså, uden man egentlig får en forklaring.

Han er altså som sunket i jorden. Alligevel begynder du måske at overveje, om du mon bare har mistforstået noget med en ferie, han skulle på. Er der et eller andet, du har fået galt i halsen? Nej. Sådan hænger det desværre ikke sammen. Du har højst sandsynligt været udsat for ghosting.

Læs også: 9 personer indrømmer, hvordan de ødelagde deres ekskærestes liv

Hvorfor ghoster man?

Det er virkelig svært at give et endeligt svar på, hvorfor nogle vælger at udsætte andre for ghosting. I det her tilfælde kan det for eksempel handle om, at fyren pludselig føler sig kvalt. Måske har han i virkeligheden fortrudt, at jeres forhold har udviklet sig i en mere seriøs retning. Eller måske har du sagt et eller andet, som har fået ham til at bakke helt ud. Mulighederne er uendelige. Og i virkeligheden er det måske også ligegyldigt, hvad årsagen er.

Hvad der er det tarveligste ved ghosting, er, at man ikke får noget at vide. Overhovedet. Det menneske, man har brugt oceaner af tid sammen med, og måske er blevet forelsket i, vælger at sætte en stopper for al kommunikation – UDEN at komme med en forklaring. Man bliver altså bare fuldstændig ignoreret.

Måske handler det om, at han ikke heeeelt er klar over, hvorfor han ikke gider dig længere. Ellers også er det, fordi det ganske enkelt bare er meget lettere ikke at sige noget. Og mindre ubehageligt. For ham altså.
For selvom sandheden kan gøre ondt, så vil de fleste nu alligevel gerne vide, hvad der sker – og altså på den måde undgå at blive ghostet.

Læs også: 10 ting, mænd gør, når du har slået op med dem