Hvilken type mand er mest tiltrækkende?

Der findes en type mand, som kvinder synes, er den mest tiltrækkende. Se bare her, hvad denne undersøgelse viser.

author
Anja Bruneskjold

Har du også undret dig over, om der mon findes en bestemt type mand, som du er mere tiltrukket af end andre? Måske bliver du for eksempel altid tiltrukket af bad boys, nørdede typer eller noget helt tredje. Men egentlig er det faktisk slet ikke det, der betyder noget. I hvert fald ikke, hvis man skal tro denne japanske undersøgelse, som er udgivet i Evolutionary PsychologyFor noget tyder nemlig på, at det ikke er selve typen af mænd, der er så afgørende for, hvad vi kvinder synes, der er mest tiltrækkende.

Kvinder leder efter gode gener

Når kvinder skal “vurdere”, hvilke mænd der er mest tiltrækkende, er det helt ubevidst ud fra, hvad de søger i en partner. Og vores urinstinkt hjælper os med at lede efter en mand, der har gode gener. Det ligger simpelthen så dybt i os, at vi gerne vil have en mand, der har de rette gener, så vi sammen kan give dem videre til de børn, vi gerne vil have med ham. Men nu viser det sig, at kvinder faktisk også finder noget helt ANDET tiltrækkende hos mænd.

Læs også: Denne ENE ting giver dig bedre og stærkere orgasmer

Vi ELSKER smilende mænd

Yes, det er ret simpelt. Smilende mænd ER mest tiltrækkende. De er i hvert fald helt sikkert tiltrækkende … Og her er der nok ikke ret mange, der vil påstå det modsatte. For hvem elsker ikke en mand, der altid smiler over hele femøren? Det kan man jo nærmest kun blive glad i låget af.
Når kvinder skal vælge en partner, de gerne vil blive sammen med for altid, så er det tydeligt, at det er MEGET vigtigt, at deres mand er til at stole på. Så det er altså denne type mand, kvinder synes, er mest tiltrækkende. Og ja, du har gættet rigtigt … Kvinderne fra undersøgelsen vurderede, at det er smilende mænd, som virker mest troværdige og til at stole på. Og derfor er det automatisk også dem, vi finder mest tiltrækkende. Det er jo ikke helt dårligt.

Vi elsker faktisk ALLE slags mænd

Det er kun, når kvinder søger en mand, de kan få børn med og leve sammen med for altid, at den troværdige og smilende mand er den, vi allerhelst vil have. Ellers er det nemlig ret forskelligt, hvilken type mand, vi synes, er mest tiltrækkende. Heldigvis!

Læs også: Mænd indrømmer: Disse typer piger er vi vilde med