Hvor længe bør der gå, før man bliver kærester?

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Der er rigtig mange delte meninger om, hvor længe man skal date, før man kalder sig for kærester. Det er aldrig nemt at vide, hvornår det er det rette tidspunkt. Det handler nemlig i bund og grund om, at det skal føles rigtigt. Men måske du har oplevet, at du og din date ikke følte det samtidig … Disse seks piger fra Reddit deler deres mening om, hvor længe der bør gå, før man bliver kærester.

Læs også: Denne type fyr bliver vild med dig ifølge dit stjernetegn

1. Speed dating

“Ikke mere end en uge eller deromkring. Jeg er ikke til casual dating. Så efter cirka to dates – og især før noget seksuelt overhovedet. Jeg vil have en forpligtelse, hvilket betyder at være eksklusive og at blive betragtet som en kæreste.”
Unicorns

2. Det er forskelligt

“Det varierer. Der er ikke en specifik regel. Normalt venter jeg et par uger til en måned eller deromkring”
em_fatale93

3. Han tog initiativet

“Med min nuværende kæreste, som jeg elsker virkelig meget, gjorde vi det officielt efter fjerde date – men kun, fordi han gerne ville. Personligt ville jeg gerne have ventet mindst tre måneder, men jeg ville ikke virke uinteresseret, fordi det var jeg jo ikke.”
MostlyBeth

Læs også: Er det okay at beholde billeder af sin eks på sociale medier?

4. Virkeligheden vs Facebook

“Vi gjorde det officielt mellem os indenfor de første to måneder. Det tog mig fire måneder at spørge ham, om det var okay, at jeg tilføjede ham som kæreste på Facebook”.
a-little-sleepy

5. Gradvis process

“Jeg tror, at man indenfor de første par dates ved, om man gerne vil lære en person bedre at kende, og hvor det fører hen. På de efterfølgende dates bør du vide, om du gerne vil have et forhold til personen eller ej.”
sso_1

6. Kærester uden at date

“Jeg har aldrig datet og har aldrig gjort et nummer ud af, at vi skulle være “officielle”. Jeg har bare hængt ud med personen, og efter et stykke tid er det gradvist blevet til et forhold.”
Reddit-bruger slettet

Læs også: De 10 største usikkerheder, fyre har i et forhold