SÅDAN bør du i virkeligheden tænke, når du tvivler på din kærestes kærlighed

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Forelskelse er fantastisk. Men forelskelsens sommerfugle og lykkerus varer ikke for evigt. Og når forelskelsen daler, kan du måske sidde med spørgsmålet: “Elsker min kæreste mig nok?”. Men der er faktisk stor forskel på at være forelsket, at elske og at elske den anden person ubetinget. Det skriver Bustle.

Læs også: 8 tegn på, at du er VIRKELIG forelsket

Fakta om forelskelse

Helt biologisk er forelskelse en følelse, der opstår på grund af kemiske ændringer i hjernen. Du flyver rundt på en lyserød sky. Alt er fantastisk ved den anden person, og du ser slet ikke de red flags, som måske viser sig undervejs. De fleste mennesker oplever at blive forelsket flere gange gennem livet. Men forelskelse er ikke noget, der kan opretholdes igennem flere år. Følelsen vil på et eller andet tidspunkt dale.

Ubetinget kærlighed

Når man elsker nogen ubetinget, går det dybere end forelskelse. Her vil intet kunne fjerne den kærlighed, man har til hinanden – ligegyldigt, hvad der sker. Man elsker sin kæreste så meget, at man ikke vil ændre på personen. Men accepterer dem altså, præcis som de er. Hvor forelskelse skyldes en kemisk reaktion, er ubetinget kærlighed i højere grad et valg, man tager om at elske og være sammen med sin partner.

Læs også: 3 forestillinger om dit parforhold, der faktisk ødelægger det

Skal man stræbe efter den ubetingede kærlighed?

Det lyder måske tiltalende, at en person elsker dig en ubetinget. Men det er ikke nødvendigvis en god ting. Ligesom med så meget andet er der både fordele og ulemper ved ubetinget kærlighed. Det er måske ikke det sundeste blot at acceptere alt og elske den anden ligegyldigt hvad. Det kan føre til, at man går på kompromis med sine egne værdier, behov og lyst blot for den anden persons skyld … Hvilket jo bestemt ikke er godt for nogen.

Så hvis din kæreste ikke er lige så meget “på”, som da I var forelskede, behøver du ikke nødvendigvis tænke: “Han elsker mig ikke nok”. Det skyldes måske bare, at han netop ikke er forelsket længere. Men det er heller ikke forelskelse, der gør, om man bliver sammen i det lange løb. Det er kærlighed.

Læs også: 20 tegn på, at han er vild med dig