Hvorfor kan piger lide fyre, der har en kæreste?

Kærlighed

Hvorfor kan piger bedst lide fyre, der HAR en kæreste?

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den februar 14, 2019

Måske lyder det liiidt skørt, at piger bedst kan lide fyre, der har en kæreste. For det er da næsten dumt, når de fyre umiddelbart ikke er interessede i andre end den kæreste, de allerede har. Men det er altså sådan, det forholder sig ifølge denne undersøgelse.

Når fyre har en kæreste

Der er flere ting, heteroseksuelle piger godt kan lide ved fyre. Vi er blandt andet vilde med reeet specifikke kropstyper … Men vi kan også godt lide, når fyre har skæg og generelt hår bestemte steder på kroppen. Vi er så også vilde med, at de har en kæreste. Whaaat!?? Ja, den er god nok. De fyre, der allerede ER optagede, eller som andre piger også kigger langt efter, er altså de allerbedste.

I et studie fik en række kvinder vist en masse forskellige billeder af fyre. Kvinderne skulle fortælle deres præferencer af for eksempel fyrenes hænder, ansigter og så videre. Og bagefter skulle de så præsentere deres holdninger for de andre kvinder i panelet.

Læs også: 3 helt almindelige sexfantasier, du HELT SIKKERT skjuler for kæresten

Piger kan lide de samme mænd

Det skøre var, at kvinderne hurtigt ændrede præferencer efter at have hørt de andres meninger om fyrene. Det var altså tydeligt, at kvinderne påvirkede hinanden så meget med deres holdninger, at de faktisk endte med at mene nogenlunde det samme om billederne.

Forskerne mener altså, at kvinder kan lide de fyre, som andre kvinder OGSÅ kan lide. Også selvom fyrene faktisk er i et forhold – det hele bliver pludselig endnu mere interessant, hvis en anden kvinde også er tiltrukket af ham. Så ja, fyre, der har en kæreste, er the shit.

Et andet studie har da også vist, at fyre i forhold udstråler modenhed og er et godt udgangspunt for i fremtiden at være genial i en rolle som far til et barn. Det er simplethen noget, der bare ligger i kvinders natur åbenbart …

Det er naturligvis ikke, fordi det ALTID forholder sig sådan. Alle piger er jo forskellige. Og du skal altså heller ikke være bange for at præsentere din nye kæreste for dine veninder. Undersøgelsen siger for eksempel heller ikke, at piger direkte går efter at lægge an på andres kærester.

Læs også: 5 ting, du skal gøre, hvis DU har været sammen med en, der er i et forhold