Par, der har denne ene ting til fælles, har det bedst

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Har du en kæreste? Så har I måske allerede knækket koden til at være geniale kærester. Måske er det, fordi I har opdaget, at par, der driller hinanden, har det bedst sammen. Det kan også være, at I bare har det sjovt sammen – måske gør i disse 5 skøre ting sammen, når ingen kigger? Nu, hvor I forhåbentligt har styr på at være de BEDSTE kærester, kan I også liiige se på, om I generelt har det bedst. En undersøgelse viser nemlig, at par, der er lige gamle, scorer højere i forskellige aspekter af livet end kærestepar, der IKKE er lige gamle. Så … Hvor stor er aldersforskellen mellem dig og din kæreste?

Læs også: Én ting, I skal gøre for at blive de bedste kærester

Bye bye, ældre fyre

Okay, okay … Der ér faktisk flere fordele ved at date ældre fyre. Men ikke, hvis du skal tro på dette studie. Det skriver Cosmopolitan. Studiet handlede faktisk slet ikke om, hvor tilfredse de adspurgte var i deres forhold. Det handlede til gengæld om, hvor de adspurgte lå i forhold til ting som udseende, intelligens og rigdom. Og det er her, det bliver lidt interessant.

Forskerne bag studiet kiggede laaangt tilbage. De nærstuderede nemlig amerikansk data fra 1960 og frem til 2000 – altså 40 års data om amerikanerne og deres forholdsstatus sammenlignet med uddannelse, lønniveau og andre parametre.

Og studiet viste, at par, der er nogenlunde lige gamle, generelt er mere tjekkede. De var nemlig både mere attraktive og intelligente og tjente bedre og havde højere uddannelser, end dem, der var i forhold med personer, der var enten meget yngre eller meget ældre.

Cougars, we salute you

Du kender godt udtrykket cougar, ikke? Altså: Kvinder, der dater yngre fyre? Cougars var nemlig den eneste undtagelse i denne undersøgelse. For de kærestepar, hvor kvinden var ældre end fyren, var faktisk RET tjekkede. Både når det kom til udseende, arbejde, uddannelse, løn og intelligens.

Men måske giver det god mening. For vi piger er jo RET smarte. Så selvfølgelig vælger vi ikke en ung fyr, udelukkende fordi han er ung. Vel? Vi vil jo stadig gerne have, at han er lækker og har styr på sit shit. Og her er fyrene vælger fyrene altså bare lidt anderledes.

Nu er det hele måske sat lidt på spidsen. For hvis du og din kæreste slet ikke er lige gamle, er I sikkert SUPERtjekkede alligevel. Men hvis du er single, skal du måske kigge dig lidt ekstra godt om, efter en kæreste på din egen alder?

Læs også: DENNE type kærestepar har det bedste sex