Par, der laver mad sammen, er lykkeligst

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der er masser af ting, der kan betyde noget for, om du og din kæreste har et stærkt forhold. Måske er I gode til at drille hinanden eller være klamme sammen? Det kan også være, at I bare er gode til at sende en sød SMS i løbet af dagen. Og måske gør I også denne bestemte ting, der skulle give det bedste sexliv. Men laver I mad sammen? En undersøgelse viser, at kærestepar, der laver mad sammen, har et virkelig godt og stærkt forhold. Det skriver Brides.

Læs også: Elsker du denne type tabusex? Så har du det BEDSTE sexliv

Undersøgelsen

Det amerikanske firma Calphalon sælger køkkengrej og har stået for undersøgelsen, der viser, at par, der laver mad sammen, er lykkeligst. Calphalon spurgte knap 1000 voksne amerikanere om, hvordan de mener, at deres madlavning påvirker deres parforhold.

Det viste sig, at der var VIRKELIG mange, der mente, at madlavning i hjemmet påvirkede deres forhold. Faktisk var det hele 87 procent af de adspurgte, der mente, at det at lave mad sammen kan styrke forholdet. Umiddelbart giver det måske ikke vildt god mening, at en gang spaghetti med kødsovs en onsdag aften kan styrke jeres forhold. Eller hvad?

Læs også: De 7 bedste madvarer til dig, der elsker sex med mad

Dét handler det i virkeligheden om

Måske handler det slet ikke så meget om, at I laver mad sammen. Måske handler det mere om, at I kommunikerer, mens I laver maden. 98 procent af personerne fra undersøgelsen mente nemlig, at en stærk kommunikation er fuldstændig essentielt i et godt parforhold. Og de samme personer mente altså, at man som par lærer at kommunikere bedre, når man laver mad sammen.

Så giver det måske lidt god mening alligevel … Og hvis du ikke er så glad for at lave mad, kan din kæreste måske gøre det meste – mens du sidder ved siden af og læser op fra opskriften, mens du drikker vin?

Det KAN også være, at du skulle lære at svinge kødgryderne, hvis du ikke allerede gør det. Hele 92 procent af de adspurgte mente nemlig, at et hjemmelavet måltid mad er en virkelig god måde at vise, at du elsker din kæreste. Og 78 procent af personerne fra undersøgelsen mente altså, at par, der laver mad sammen, er lykkeligst.

Måske skulle I droppe take away i aften, smutte en tur i Brugsen og lave et godt, gammeldags måltid sammen?

Læs også: Denne ENE ting hos fyre gør dig helt vild i varmen