SÅ GODT er det, hvis du læser hans besked uden at svare

Foto/ Shutterstock

author
Rebeca Pons

Du har helt sikkert prøvet at sende en besked til dit crush, hvor han ÅBNER beskeden i Messenger, men ikke svarer på din besked før efter laaaaang tid. Argh, det er belastende! Det bliver også kaldt at blive ‘efterladt på læst’ – og i visse tilfælde kan det bruges til at score. I andre tilfælde er det bare din veninde, der er skideirriterende og som skal få fingeren ud og svare dig. Men hvis vi nu bliver ved scoreteknikken, så udtaler en ekspert til Elite Daily, hvor godt det egentlig virker.

Læs også: 15 ting, du og din veninde ALTID snakker om, når dit crush er lang tid om at svare

At blive efterladt på læst

Vi kender alle til at have så travlt, at vi bare lige åbner beskeden for at se, hvad der står – for så først at svare senere. Men når der er tale om at ‘efterlade en anden på læst’, er det faktisk en bevidst handling – en scoreteknik. Ikke, fordi du er sur eller noget, men fordi du gerne vil have, at han sidder med en følelse af HVORFOR? Hvorfor svarer du ikke? Hvad laver du? Er du sammen med en anden? Er du ikke interesseret? Spørgsmålene er pludselig mange, og du er nu blevet en anelse mere spændende … Mission accomplished.

Det er altså Messenger-versionen af at spille kostbar. Du og dit crush har måske allerede været igennem møllen, og hvis han har udført nummeret på dig, ved du også, at det ikke er den fedeste følelse at vente på et svar.

Læs også: SÅ godt virker det faktisk på en fyr, når du spiller kostbar

Men hvordan virker scoreteknikken egentlig?

Ifølge eksperten kan det få dig til at virke utilgængelig og gådefuld – hvilket gør dig endnu mere interessant. Hvis du bruger scoreteknikken, vil du heller ikke virke så desperat efter hans opmærksomhed. Det kan godt være, at du er det, men det behøver han jo ikke vide.

Det handler ikke kun om at spille kostbar

Hvis du åbner hans besked, så der står ‘læst’, men ikke svarer på hans besked med det samme, kan du finde ud af, hvad hans intentioner er. Er han bare en fuckboy? Eller er han faktisk en god fyr, der helt igennem er interesseret i dig?

På denne måde kan du beskytte dig selv, inden du bliver hovedkulds forelsket i ham. Jo, det er irriterende for ham, når du ikke svarer med det samme. Men det er altid godt at passe lidt på sig selv, så man ikke brænder nallerne.

Men! Der er altid et men

Hvis han er vild med dig, risikerer du måske at gøre ham usikker på dig … Og hvis du lige vender den om, ville du så ikke også selv have det sådan? Det vil blive lidt af et spil mellem jer, som du virkelig skal overveje, om du ønsker at kaste dig selv ud i.

Eksperten fortæller også, at det er et manipulerende træk at ‘efterlade en på læst’, og at det kan betyde, at du allerede fra begyndelsen får skabt et usundt forhold.

Det lyder jo ganske dramatisk, men pointen er nok, at du skal mærke efter, om det er den rette scoreteknik. Du kender ham trods alt bedre, og det kan tydeligvis fungere ret godt nogle gange.

Læs også: De 7 bedste scorereplikker på film, du bare MÅ prøve i virkeligheden