5 tegn på, at din kæreste kommer til at være dig utro

Foto/ Shutterstock

author
Anja Bruneskjold

Det der med utroskab er noget rod. Man misbruger sin partners tillid, ødelægger sit forhold – og så er det altså bare virkelig dårlig stil. MEN! Det afholder alligevel ikke folk fra at gå bag om ryggen på deres partner. Tjek bare disse fem tegn på, at din kæreste måske vil være utro på et tidspunkt i jeres forhold.

Der er altså VIRKELIG mange, der er deres partner utro. Måske er du endda selv en af dem? Der er nemlig særligt én bestemt type pige, som oftest er utro. Og HVIS det er dig, så er du altså laaaangt fra den eneste.

Læs også: 4 tidspunkter, hvor der er størst risiko for, at han er utro

1 Hans forældre har været utro

Det er ikke, fordi din kæreste skal stå til ansvar for sine forældres handlinger. SLET IKKE! Men der er altså noget, der tyder på, at genetikken er skyld i mange af vores handlinger (men nej, det er ikke en undskyldning!). Måske er det bare noget, man skal have in mente.

Læs også: Én ting, der gør det mere sandsynligt, at han er utro

2 Han har været utro før

Du ved sikkert, at mange siger “én gang utro, altid utro”. Men passer det mon? Ja, det gør det. Sådan da. Det betyder naturligvis ikke, at din kæreste for evigt vil være utro, bare fordi han har været det én gang før. Men undersøgelser viser, at sandsynligheden er større. Pas på med at beskylde din kæreste for utroskab – det er ikke fair at blive straffet på forhånd. Og slet ikke, hvis man ikke har tænkt sig at gøre noget så tarveligt som at være sin partner utro.

3 Han keder sig

Undersøgelser viser, at kedsomhed er en af de største faktorer, der spiller ind, når fyre er utro. Og det gælder til en vis grad også piger.
Det KAN være, fordi selve parforholdet er kedeligt. Men det kan altså også være andre ting, der gør livet kedeligt. Måske hans arbejde?

Læs også: DENNE løgn fortæller han, når han i virkeligheden er dig utro

4 Han straffer dig

Hvis du for eksempel selv har været utro eller gjort noget andet tarveligt, kan det godt være, at din kæreste vil være utro. Ikke, fordi han EGENTLIG har lyst. Men måske tænker han, at det er sådan, han kan ramme dig allerbedst på følelserne. Du ved … Så det gør allermest ondt. Men det kan også være, at han simpelthen savner din opmærksomhed. Han vil elskes og ses. Ligesom du selv vil. Og selvom han nok skal fange din opmærksomhed ved at være utro, er det naturligvis ikke det rette at gøre. Men det sker altså.

5 Jeres forhold startede med utroskab

Havde din kæreste en anden, da I mødte hinanden? Og endte det med, at han var sin daværende kæreste utro? Det er et dårligt tegn. Undersøgelser peger nemlig på, at forhold, der bliver indledt med utroskab, også selv bliver ramt af det.

Læs også: 3 typer fyre, der oftest er utro