Jeg er afhængig af mobilen

Kærlighed

Undersøgelse: Mobiltelefonen kan ødelægge dit forhold

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den maj 10, 2017

Okay, indrøm det – du er afhængig af mobilen. I hvert fald bare en lille smule? Du kan sikkert ikke forlade hjemmet, uden du har den med dig. Men en undersøgelse viser desværre, at det ikke kun går ud over dig selv, men også dit og din kærestes forhold.

Negativ effekt

I undersøgelsen deltog 143 kvinder, hvoraf 70 procent af dem fortalte, at mobiler havde en negativ effekt på deres forhold. Mange af kvinderne fortalte, at deres kærester sagtens kan finde på at SMS’e eller kigge på notifikationer, imens de har en samtale. Det får dem til at føle sig ignorerede og ikke lyttet til.

Er det mon noget, du kender til ved din kæreste eller måske endda dig selv? Det er jo klart, at du ikke ligefrem bliver glad af at føle dig ignoreret, så det er værd at tænke over.

Det gælder ikke kun os kvinder

En anden undersøgelse viser, at det altså ikke kun er os kvinder, der har et problem med brugen af mobiltelefon i forholdet. Fyrene føler sig også ignoreret! Så overvej det lige næste gang, du får en notifikation. Det kan være du liiiige kan vente med at tjekke den ud, til efter I er færdige med at snakke. Så vigtigt er det sikkert heller ikke, vel? Det kan desuden godt svare sig i længden at have mobilfrie dage eller timer i forholdet, for det kan faktisk gøre jer helt nyforelskede igen.

Er du afhængig af mobilen? Måske du skulle læse: Bliv mindre afhængig af din telefon på kun en uge

Kilde: Popsugar