3 grøntsager, du skal spise, for at få lyst til sex

Foto/ Shutterstock

author
Mathilde Brandborg

Føler du, at du går rundt og mangler lysten til sex? Måske skyldes det en af det en af de seks almindelige årsager, når det er os kvinder, der ikke helt kan fremkalde stemningen i soveværelset.
Vi har før skrevet om, hvilke afrodisiske madvarer, der giver dig mere lyst til sex. Blandt andet er det chokolade, rødvin og vanilje. Nyttig viden, hvis man drømmer om at spice sexlivet lidt mere op. Dog viser det sig, at grøntsager også har en del indflydelse på sexlysten. Derfor kommer her tre grøntsager, du skal spise for at få lyst til sex:

Hvidløg

Der gik du måske rundt og troede, at hvidløg var noget, du skulle undgå, hvis du var på vej ind i en intim session med et andet menneske. Tro om igen. Hvidløg indeholder allicin, der øger blodgennemstrømningen og dermed gør de sensitive steder ENDNU mere sensitive. Så hvidløg hjælper ikke kun på at få vampyrer til at holde sig væk, det hjælper dig også til at få lyst til sex.

Læs også: Sådan kan du se på folks øjne, om de har lyst til sex

Peberfrugt

Ifølge Redbookmag.com er det særligt røde peberfrugter, der er en sexbooster. Røde peberfrugter indeholder en høj mængde C-vitamin, som på samme måde som allicin øger blodcirkulation til dine organer. Igen gør det os mere sensitive omkring de steder, hvor blodtilførslen i forvejen er stor. Og peberfrugt kan jo spises som slik – så godt smager det.

Avokado

(Okay, vi ved godt, at det reelt er en frugt, men I forstår, hvad vi mener.) Avokado indeholder både B6 og folsyre, som overordnet booster vores energi. Det er en god hjælp at spise avokado, hvis du er typen der har tendens til at falde i søvn på sofaen om aftenen. Derudover hjælper avokadoen også med at regulere prolactin og få lyst til sex. Har man et lavt niveau af prolactin, vil en bivirkning ifølge Sundhed.dk være nedsat sexlyst. Så kom i gang med din guacamole.

Læs også: 5 overraskende ting, der stille dræber din sexlyst