Jeg sveder under sex

Sex

5 måder at undgå at svede alt for meget under sex

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den juni 19, 2017

Når det er varmt udenfor, er det også varmt indenfor. Puha. Nogle gange lidt for varmt, ikke? I hvert fald endnu varmere, hvis I har godt gang i den inde i sengen. Måske sveder du endda mere end andre? Hvis du sveder under sex, kan du prøve at følge rådene nedenfor, ellers kan du også bare få sveden til at lugte bedre, så har du det mindre at tænke på…

1 Åbn vinduet

Okay, det er måske det første, I gør, når det er varmt. Men det er jo også en god idé. Selvom der jo faktisk ikke rigtig kommer noget kold eller frisk luft ind. Æv. Måske hvis der kommer en brise, kan I være heldige lige at få lidt vind på jeres kroppe. Men det er i hvert fald første skridt. Så kan det btw godt være, at I skal holde lidt igen med skrigene. Altså kun hvis I ikke vil have, at hele nabolaget ved, at I har sex. Men det er selvfølgelig helt op til jer.

2 Brug en blæser

Hvis ikke du allerede har investeret i en blæser, så er det ved at være tid. Forestil dig, at I ligger der, og der er godt gang i den. Forestil dig al sveden løbe ned af dig. Men forestil dig så en dejlig, kold brise ramme din krop hvert 30. sekund. Oh yes, now we’re talking.

3 Gør det på gulvet

Alle de dyner og lagener og puder og generelt bare al det stof gør det kun ti gange varmere for jer, når I har sex. Så hvad med at rykke fra sengen ned på gulvet? Et dejligt, koldt gulv, hvor der ikke er noget, der klistrer sig til jer. Eller endnu bedre, hvad med at hoppe i et koldt bad? Aaaarh.

4 Tag tøjet af

Nu tænker du sikkert: ‘Tror du, jeg er dum eller hvad?’. Nej, jeg gør ikke. Selvfølgelig hører det med at være nøgen, når man har sex. Men du ved vel nok, hvordan det nogle gange starter ud med, at I har lidt tøj på, og så ryger der mere og mere af efterhånden. Hvad med om I ikke bare starter nøgne? Så når I i det mindste ikke at svede af at have tøj på.

5 Don’t do it

Bare lad være med at have sex, så slipper du for at svede. Ej, et dårligt råd, hva’? Tja måske. Men det er jo kun på de varme dage, så hvis vi nu bare får en megadårlig sommer, så er der jo også masser af sex i vente!

Mere om