5 måder du kan tale med din kæreste om jeres sexliv

Kunne du tænke dig en lille ændring i jeres sexliv?

author
Søs Lytjohan

Vi dyrker så meget sex i Danmark, men alligevel er det noget, vi ikke er så vilde med at tale om. Og slet ikke hvis der er noget, man godt kunne tænke sig var anderledes. For med tiden vil du og din kæreste have brug for sådan en snak. Vores sexliv udvikler og ændrer sig gennem hele livet. Derfor er det ikke mærkeligt, hvis I skal finde hinanden igen i sengen. Vil du finde din kæreste igen uden at såre ham, så prøv de her fem ting.

Vær ærlig, men sød

Det er vigtigt, at du får sagt, hvad du tænker, og ikke snakker udenom og siger tingene halvt. Tænk godt over det inden, så du ved, hvad du vil sige. Og så er det simpelthen så vigtigt, at du ikke får det til at lyde, som om det er hans skyld. Det er ikke nogens skyld.

Vælg det rigtige tidspunkt

Generelt er det bare en dårlig idé at bringe vigtige emner på banen, når der er en, som er i dårligt humør. Det ender aldrig godt. Vent til en dag, hvor I begge er i godt humør, og rummet indbyder til en god snak. Ikke fredag efter arbejde, hvor I begge er trætte og måske endda har det ene ben ude af døren. Heller ikke når I ligger og næsten er i fuld gang. Det kan nemlig godt være et turn off, og måske føler han, at du retter på ham.

Hvad kan du gøre for ham

Spørg om der er noget, han har lyst til, du skal gøre på ham. Det kan være en ny måde at give blowjob på, eller en ny stilling han gerne vil prøve. Måske vil han gerne prøve at have sex i vinduskarmen, men han har ikke villet spørge dig, fordi han faktisk synes, det er lidt mærkeligt.

Sig hvad du vil have

Du skal heller ikke holde dig tilbage. Ikke fordi du skal være krævende og give ham en helt liste. Det må heller ikke lyde som om, alt det han gør, er helt forkert. Er der en variation, af noget I gør i forvejen, som du gerne vil prøve? Husk at gør det legende for ham, så hvis du kan beskrive det nærmere og gøre det mere visuelt, så er det ikke en dårlig idé.

Hvad kan I gøre ved det?

Find nogle ting, som I begge har lyst til at prøve. Er du lidt nysgerrig efter sex i vinduskarmen, som han foreslog. Eller måske noget andet. Du har åbnet op for snakken, fordi du savnede noget. Derfor er det vigtigt, at du også får noget ud af det. Og det samme gælder for ham. I  får også et meget bedre forhold, når I kan snakke om det, og finde en løsning på det.