5 sexstillinger til dig, der gerne vil have orgasme hurtigt

Kunne du også godt tænke dig nogle gange at få orgasme hurtigt? Så tjek disse fem sexstillinger!

author
Anja Bruneskjold

Nogle gange tager sex lang tid. Og det er dejligt. Men andre gange vil man bare gerne have en quicky og få orgasme hurtigt. Ikke fordi det bare skal overstås, men fordi det nogle gange gerne må gå liiidt hurtigere.

Der findes adskillige sexstillinger, der hjælper dig med lettere at få orgasme. Og der er også masser af gode tips til lettere at få orgasme i missionæren. Men hvad hvis man bare gerne vil have orgasme hurtigt?

1 Rid ham

En god sexstilling til at få orgasme hurtigt er at ride ham. Men ikke på den klassiske måde. Det er nemlig altafgørende, at du stimulerer klitoris samtidig. Det kan du for eksempel gøre ved at læne dig ind over ham, så din klitoris ligesom rammer hans mave hele tiden. Og derudover kan han i denne stilling nemt nå din klitoris og stimulere dig undervejs.

2 Op med numsen

… Og gå i bro. Men med hænderne ned langs siden. På den måde får du ligesom numsen i vejret samtidig med, at din overkrop ligger fladt på underlaget.
I denne stilling kan han komme ret dybt ind i dig – og så er det SÅ nemt for ham at røre ved din klitoris samtidig. Du vil uden tvivl få orgasme hurtigt, hvis I bruger denne stilling.

3 Læg dig ovenpå ham

Helt fladt. I skal IKKE bare lægge ud med at knalde. Denne position skal nemlig til en begyndelse være jeres forspil. Mens I kysser og rører ved hinanden, kan du stimulere klitoris ved at gnide dig frem og tilbage henover hans underliv.

4 Tag laaange, dybe vejrtrækninger

Det er faktisk det modsatte af, hvad vi normalt gør helt naturligt. Så det kan godt virke ret underligt. Men du vil faktisk opleve længere og mere intense orgasmer, hvis du hele tiden husker at trække vejret helt ned i maven. Og du vil også opdage, at det er SÅ meget lettere at få orgasme hurtigt.

5 Læg dig ned og slap af

Læg dig fladt på ryggen, og bøj i knæene. Lad det ene ben falde til siden – mens det stadig er bøjet. Lad ham så trænge op i dig bagfra. Denne stilling kræver ikke supermeget af dig. Du skal faktisk bare nyde det hele. Når ikke du skal anstrenge dig så meget, bliver det også lettere for dig at få orgasme hurtigt.
Du kan også overveje at tage lidt sexlegetøj med i seng. Se her, hvordan du for eksempel kan bruge sexlegetøj sammen med kæresten.

Læs også: Har du hørt om en blandet orgasme? Sådan får du den

Kilde: Cosmopolitan