5 ting, du ikke vidste om hans stådreng

Vi giver dig fem svar på de mange spørgsmål, der dukker op, når han får stiv penis

author
Søs Lytjohan

Indrøm det bare, du er lidt fascineret af hans diller og ikke mindst, når den bliver til en stiv penis – en stådreng. Du har så mange spørgsmål, du gerne vil stille, men det er også bare lidt upassende selv at spørge. Derfor har vi undersøgt og fundet svar på fem spørgsmål om hans diller, så du ikke selv behøver at stille dem.

Læs også: Derfor har han ofte hvide knopper på sin penis

Ved du, hvor ofte han onanerer?

Jo mere han onanerer, jo større betydning har det for, hvor stiv penis han kan få, når I er sammen. Onanerer han ofte, bliver det sværere for ham at få en stiv penis, og den bliver ikke lige så stiv, som hvis han ikke havde onaneret i en uge. Og den bliver endnu mere stiv, hvis I heller ikke har haft sex i den uge.

Det er ikke kun dig, der gør den stiv

Selvom tanken er skøn, er du altså ikke den eneste, der giver ham en stiv penis. Det kan nemlig ske, selv når han sover, og det er altså ikke noget, han er herre over. Men du har helt ret. Den bliver også stiv, når han ser dig og din lækre krop. Men det kan også sagtens ske ufrivilligt, så du må ikke gå helt bananas, hvis du opdager, at han har stådreng, uden I har gang i forspil.

Lad være med at presse ham

Hvis han føler sig presset eller stresset, kan det godt gå ud over hans stådreng. Så hvis han ikke kan få den op, så pres ham ikke til det. Det hjælper slet ikke. Kender du ikke selv til at have præstationsangst? Så har man ikke brug for, at der står nogen og presser yderligere på. Så fortæl ham, at det er helt ok. Og hvis der er noget, han går og tænker på med studiet, arbejde eller måske jeres forhold, så er det vigtigt at få snakket om.

Få ham til at skære ned på smøger og alkohol

Der er en grund til, at hang til smøger og alkohol bliver kaldt for ‘laster’. Det er bare ikke særlig sundt. Og hvad værre er, så påvirker det også, hvor stiv penis han kan få. Cigaretter kan nemlig nedsætte den gode blodgennemstrømning, der skal til for at gøre hans diller stiv.

Og har du været sammen med en stiv fyr? Altså stiv af alkohol … Så er der noget andet på ham, der kan blive knap så stift.

Sørg for, at han får nok søvn

Føles hele dagen ikke bare lidt bedre, hvis du har sovet super godt og længe? Det samme gælder for hans diller. Den føles mere stiv og lækker, hvis han har fået en god nattesøvn og er veludhvilet.

Kilde: Hercampus