Kan man onanere under menstruation?

Sex

5 ting, du skal vide, inden du onanerer under menstruation

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den september 14, 2018

Der findes faktisk en del grunde til, at du burde onanere, mens du har menstruation. Måske tænker du, at det ikke lyder som det allerbedste og mest hygiejniske i verden, men bare rolig, du kan sagtens give den gas. Du kan jo med fordel gøre dig klar ved at læse disse fem ting, der er gode at vide, inden du går i gang med at onanere under menstruation. God fornøjelse!

Læs også: De bedste sexstillinger, når du har menstruation

1 Det KAN godt blive lidt af et svineri

… men det er slet ikke sikkert. Ja, altså der ER jo blod dernede, det siger sig selv. Og derfor kan det altså godt blive lidt af et svineri. Specielt hvis du onanerer på det tidspunkt i din menstruation, hvor du bløder kraftigst. Men ved du hvad? Det betyder vel egentlig ikke så meget, om det sviner lidt. Læg eventuelt et håndklæde under dig, så sikrer du, at blodet lander der og ikke på dit hvide lagen. Og så er det jo bare om at huske at vaske hænder bagefter.

2 Du kan vælge det perfekte spot og det perfekte remedie

Hvis du nu ikke er så vild med tanken om, at det sviner, så kan du faktisk vælge et spot og et remedie, der er perfekt til at undgå svineriet. Gå ud i badet. Tænd bruseren, og brug dens stråler til at nyde dig selv. Der er fyldt med vand derude, så det vil jo automatisk gøre det hele rent. Smart, ikke?

3 Dine orgasmer bliver mere intense

Det er ikke engang løgn. Du behøver ikke blive overrasket over, hvor godt det er, når du onanerer under menstruation. For det er der en helt speciel grund til. Når du har menstruation, har du en meget mere sensitiv livmoder end normalt. Det vil for de fleste gøre orgasmerne meget mere intense.

4 Du burde nok lade sexlegetøjet ligge

Det er en god idé lige at lade vibratoren ligge, til din menstruation er overstået. Blodet kan nemlig sætte sig i diverse revner på sexlegetøjet, og der har det slet ikke godt af at sidde og størkne. Du må altså lige klare dig uden for en kort stund. Så har du jo også mulighed for at eksperimentere en masse med hænderne.

5 Det er helt normalt

Jep, du er slet ikke alene, hvis du har lyst til at onanere under menstruation. Du bliver faktisk også lidt mere liderlig under menstruationen, så det giver ret god mening, at lysten kommer. Det er bare om at komme i gang, det er helt normalt at gøre.